Dagsarkiv: tirsdag, 24. september 2024, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 39. tirsdag samt dermed også den 37. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 16 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap, papir og plastik i de relevante containere, handle ind hos Blå Kors Genbrug i Algade, Bog & Ide på Stændertorvet, hvor jeg købte seks bøger, Normal og Søstrene Grenes i Skomagergade, Red Barnet i Gullandsstræde, hvor jeg købte en flad skildpadde, samt Føtex, hvor jeg blandt andet købte to nøgler garn, og Slikstation, hvor jeg købte en mega stor skildpadde, i Roskilde Stationscenter, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka 1 time og ti minutter, med Lissi i cirka fem minutter og med Wivi i cirka tyve minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev til to meget forskellige retter, for min elskede Skat fik en genudsendelse fra i går og i forgårs

2024/09/24/0601.jpg

… kogte bulgur, millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fintsnittet løg og fintsnittet rød peberfrugt samt nogle skiver rugbrød og jeg fik …

2024/09/24/0602.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt saltkød.

Dagens mega ups !


Hverdagen, Skildpadder, Sold.

Syvende stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Slikstation i Roskilde Stationscenter, hvor jeg kom til at købe denne mega store fartglade størrelse …

2024/09/24/0401.jpg

… der heder Turbo samt kostede 300,00 kroner.

Dagens ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Sjette stop på dagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Føtex i Roskilde Stationscenter, hvor jeg lod mig friste til at købe to nøgler blåt ( farvenummer 8 ) Farmers Yarn Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2024/09/24/0301.jpg

… der kostede 10,00 kroner per nøgle og jeg har endnu ikke besluttet, hvad de skal omdannes til.

Dagens sold


Hverdagen, Skildpadder, Sold.

Femte stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Red Barnet i Gullands- stræde, hvor jeg lod mig friste til at købe denne fartglade størrelse …

2024/09/24/0201.jpg

… der kostede 25,00 kroner.

Bogsold


Bøger, Hverdagen, Sold.

Andet stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Bog & Ide på Stænder- tovet, hvor jeg lod mig friste til at købe Maria Hellebergs roman “Kold maj” …

2024/09/24/0101.jpg

… der var sat ned fra 259,95 kroner til 50,00 kroner, samt Conn Igguldens roman “Djengis Khan – Bind 1 – Ulven fra stepperne” …

2024/09/24/0102.jpg

… der var sat ned fra 149,95 kroner til 30,00 kroner, Conn Igguldens roman “Djengis Khan – Bind 2 – Fjendeland” …

2024/09/24/0103.jpg

… der var sat ned fra 149,95 kroner til 30,00 kroner, Conn Igguldens roman “Djengis Khan – Bind 3 – Knogler i sandet” …

2024/09/24/0104.jpg

… der var sat ned fra 149,95 kroner til 30,00 kroner, Conn Igguldens roman “Djengis Khan – Bind 4 – Sølvets Rige” …

2024/09/24/0105.jpg

… der var sat ned fra 149,95 kroner til 30,00 kroner, og Conn Igguldens roman “Djengis Khan – Bind 5 – Erobreren” …

2024/09/24/0106.jpg

… der var sat ned fra 149,95 kroner til 30,00 kroner.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, nitten uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.