Dagsarkiv: søndag, 22. september 2024, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 38. søndag samt dermed også den syvende weekend efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 8:15 tiden tog os sammen til at handle ind hos Lidl og Netto, hvor vi blandt andet købte to nøgler garn, samt hælde benzin på vores lille bil hos Uno-X på Københavnsvej, på hjemvejen hentede vi nogle ting fra det ene af vores fire lejet rum hos Shurgard og da vi kom hjem, hjælpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at vi har nået at se ugens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det, min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver samt støvsuge og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykker tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2024/09/22/0701.jpg

… kogte bulgur, de ligger i bunden, millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fintsnittet løg og fintsnittet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens syvende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:02 …

2024/09/22/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets attende Formel 1 løb, så siden klokken 12:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets attende Formel 1 løb, der køres på Marina Bay Street Circuit i Singapore, først klokken 14:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Dagens ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Da min elskede Skat og jeg handlede ind hos Netto på Københavnsvej, lod jeg mig friste til at købe to nøgler råhvidt ( farvenummer råhvid ) Yarn & Friends – Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram …

2024/09/22/0101.jpg

… der kostede 10,00 kroner per nøgle.