Månedsarkiv: august 2024

En dejlig lun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka sytten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka atten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en overskyet samt måske også våd sommerdag.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 220., sommerens 68. og august måneds syvende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten, da det lige er begyndte at regne.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 32. onsdag samt dermed også den tredje hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer og da han kom hjem, løb vi først mine 1.500 meter, hvorefter han løb 1,5 kilometer, før han tog frokost samt satte sig ved sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 22 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, blive færdig med den igangværende bog, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, plukke æbler til Lissi, aflevere de varer jeg havde købt med for Lissi, putte dagrenovation i den relevante container for Lissi, putte alle vores egne nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Lissi i cirka ti minutter og med Wivi i cirka et kvarter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2024/08/07/1101.jpg

… kogte babygulerødder, majs og meget fine ærter, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka 25 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2024/08/07/1001.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på tre kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka 25 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret onsdagstur på 1,5 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2024/08/07/0901.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg på trods af min venstre menisk lige har været i stand til at løbe 1.500 meter samme med min Skat.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Katrine Engbergs krimi “Liv Jensen – Bind 1 – Det brændende blad” …

2024/08/07/0701.jpg

jeg har købte i fredags og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, tolv uger samt seks dage siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Husk at …


Hverdagen, Oplevelser.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den tiende af sommerens tretten meget forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Det er gratis at deltage og i år er det Henrik Denman, Gorm Bruun Hansen, Kaj V. Hansen, Torben Kristensen og Kåre Lauritsen, der vil skiftes til at være fortæller samt guide på byvandringerne.

Aftens mødested er foran rockmuseet Ragnarock på Musicon, hvorfra Henrik Denman tager deltagerne med rundt på Musicon samtidigt med han fortæller om områdets forandring.