Månedsarkiv: august 2024

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:01 …

2024/08/30/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

Igen i dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af et nøgle lysegråt ( farvenummer 1440 ) Mayflower Cotto 8 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2024/08/30/0101.jpg

… så nu er det klar til at blive omdannet til en rund hæklet gavepose.

En dejlig lun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka sytten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka atten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en lun overskyet samt måske også våd sommerdag.