Månedsarkiv: august 2024

En dejlig lun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka seksten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka sytten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en våd sommerdag.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 34. torsdag samt dermed også den fjortende hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 42 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, metal og plastik i de relevante containere, handle ind hos Netto og Lidl, hvor jeg blandt andet købte to miniorkideer, på Holbækvej samt Rema 1000 på Søndre Ringevej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, holde samt lege med Fenja, imens Anja flyttede rundt på indbo, så fotografen kunne komme til, putte dag- renovation, papir og plastik i de relevante containere for Lissi, handle ind hos Køgevejens Apotek og Rema 1000 på Køgevej, aflevere de varer jeg havde købt med for Lissi, samt hjælpe hende med at putte dem helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Lissi i cirka fem minutter og med Wivi i cirka fem minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Sidst på eftermiddagen handlede min Skat og jeg ind hos Rema 1000 på Køgevej, og da vi kom hjem, afleverede jeg aflevere de varer, vi havde købt med for Lissi, samt hjælpe hende med at putte dem helt rigtigt på plads, imens min Skat puttede vores egne nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Dagens sold


Hverdagen, Orkideer, Planter, Sold.

Andet stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev Lidl på Holbæk- vej, hvor jeg lod mig friste til at købe to miniorkideer …

2024/08/22/1301.jpg

2024/08/22/1302.jpg

… der inklusiv den søde gule glas urtepotteskjuler kostede 39,00 kroner per styk.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fjorten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år samt femten uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.