Dagsarkiv: onsdag, 28. august 2024, 6:52

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:38 …

2024/08/28/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Husk at …


Hverdagen, Oplevelser.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den trettende samt allersidste af sommerens tretten meget forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Det er gratis at deltage og i år er det Henrik Denman, Gorm Bruun Hansen, Kaj V. Hansen, Torben Kristensen og Kåre Lauritsen, der vil skiftes til at være fortæller samt guide på byvandringerne.

Aftens mødested er Krukkerne på Hestetorvet, hvorfra Kaj V. Hansen tager deltagerne med rundt i Roskildes centrum samtidigt med han fortæller om Gustav Wieds tid i byen.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

Igen i dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af et nøgle orange ( farvenummer 1406 ) Mayflower Junior Cotto 8 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2024/08/28/0101.jpg

… så nu er det klar til at blive omdannet til en rund hæklet gavepose.

En dejlig lun samt klar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka seksten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka sytten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og Solen er så meget småt begyndt at stige op på den høje klare blå hel skyfri himmel over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig sommerdag.