Dagsarkiv: mandag, 5. august 2024, 5:55

En lun samt klar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tolv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tretten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og Solen er så småt begyndt at stige op på den høje klare blå næsten hel skyfri himmel over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig sommerdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2024s 31. hele weekend samt vores 23 dage lange sommerferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Det siges …


Hverdagen.

“At den største kunst med hensyn til at rydde op er, at man får lagt tingene, så man kan finde dem, næste gang man skal bruge dem, samt at man ikke får smidt noget ud, det så lidt senere viser sig, at man skal bruge” og lige præcist der er der nok et eller andet, der er gået helt galt for os.

For her til morgen har min elskede Skat og jeg gået rundt i hele vores lejlighed, imens vi har ledt både højt samt lavt efter vores 23 dage lange sommerferie og vi kan altså simpelthen bare ikke finde den.