Dagsarkiv: mandag, 5. august 2024, 21:45

Runde pink hæklet minigaveposer


Garn, Hobby, Hverdagen.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle to runde pink minigavepose, hvoraf den ene kan ses her …

2024/08/05/4001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, de er hæklet efter og jeg har brugt 10 gram pink ( farvenummer 245 ) Bumbo Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går

2024/08/05/2001.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka fjorten grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2024/08/05/1601.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af sidste uge brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:10 …

2024/08/05/1401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelset åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:09 …

2024/08/05/1301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelset åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.