Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne runde pink hæklede gavepose med to snorer …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt 70 gram pink ( farvenummer 245 ) Bumbo Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.
… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
Selv om min elskede Skat og jeg i den sidste lille halve times tid har gået rundt i hele vores lille lejlighed samt ude på altanen, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores 23 sammenhængende dage lange sommerferie, har vi desværre endnu ikke fundet den.
Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?
Og går 23 sammenhængende dages sommerferie virkelig så ufatteligt enormt hurtigt ?
Nu er det fire år, tolv uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at finde ud af hvilke af de billeder, Mini Nikon og jeg fotograferede søndag den 16. juni 2024, der skal bruges til manglende blogindlæg fra den pågældende dag.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og hamburgerryg.
… årets 217., sommerens 65. og august måneds fjerde af slagsen over Astersvej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig hele dagen.
Hvis indeværende uge havde været en helt normal arbejdsuge, så ville min elskede Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgen have været rørende enige om, at det er dejligt, at det er søndag og at vi dermed har en dag tilbage af denne uges weekend.
Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vist simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet søndag og at de første 22 dage af vores 23 dage lange sommerferie dermed allerede er brugt helt op samt at han allerede i morgen skal på arbejdet igen.