Dagsarkiv: torsdag, 27. juni 2024, 21:45

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 179. samt både sommerens og juni måneds 27. af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år samt syv uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Syvsoverdagen


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Syvsoverdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Syvsoverdagen og den har fået sit mærkelige navn til minde om syv unge mænd, der ifølge legende under en kristenforfølgelse omkring år 250 søgte ind i en hule på bjerget Kalion ved byen Efesos. Deres forfølgere murede hulens åbning til, man da den blev åbnet igen i år 447 altså næsten 200 år senere, så vågnede de syv unge mænd op og skønt de døde straks efter, at de var genopvækket, fik underet mange mennesker på egnen til at omvende sig til kristendommen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så sådant som vejret er på Syvsoverdagen, sådan vil det blive uafbrudt i de næste syv følgende uger, og man mener derfor, at regn på Syvsoverdagen vil give en meget vanskelig høst.

Den opmærksomme læsere har vel allerede bemærket, at legenden omtale syv unge mænd samt at vejrforudsigelsen drejer sig om vejret i de syv kommende uger, hvilket skyldes, at det er meget typisk for folkeovertroen med denne form for kulturel talmagi.

En atypisk torsdag morgen


Hverdagen.

Da vores vækkeur eller retter vores clockradio gik i gang i morges, valgte min elskede Skat at blive i sin seng, for han er stadigvæk meget snottet samtidigt med han også stadigvæk hoster mere eller mindre konstant.

Så derfor føler min Skat, at han godt kan tillade sig at tage en sygedag igen i dag, da han nok vil have bedst af at passe sit helbred i stedet for sit arbejde og han ikke kommer til at smitte sine kollegaer.