Med et billede af et par rigtigt glad hekse …

… der bor hos os, og de ved udemærket godt, at de ikke vil blive brændt af i aften, vil jeg lige ønske alle mine læsere en rigtigt god Sankt Hans aften.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg ikke vil gøre noget som helst for at fejre denne aften på så kaldt traditionelt dansk måde, der så er en importeret tysk stik, da jeg finder det mere end grufuldt, at man kan finde på at brænde levende dyr samt fugle.

Ja, jeg hentyder til alle de mange små dyr samt fugle, der har søgt ly og læ samt bygget bo i bålene, og som dermed vil blive brændt til døde i aften. Jeg vil også gerne indrømme, at selv om det snart er ved at være mange år siden, man har brændt levende hekse på bålet på disse breddegrader, så er det også noget, jeg tager meget kraftig afstand til.

Så alt i alt er den del af Sankt Hans aften en mere end dum stik, vi efter min mening bør se at få afskaffet så hurtigt som over hovedet taget muligt og det kan altså kun gå alt for langsomt.

End videre kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvordan alle de såkaldte miljøbeviste personer kan og især vil legaliser det enorme unødvendige CO2 udslip, de kommer til at fortage i aften, når de brænder alle deres bål af, men det ønsker de jo nok ikke at udtale sig om.

Nu er det fire år, seks uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hans aften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni, den 24. juni kaldes derfor Sankt Hans dag og da man ifølge den nordisk tradition afholder højtiderne aftenen før, fejres Sankt Hans aften den 23. juni, ligesom juleaften holdes den 24. december, da det er dagen før juledag, der falder den 25. december.

Man mener, at Sankt Hans aften lige præcist som juleaften er et levn fra forhistoriske nordeuropæiske hedenske skikke, hvor både årets korteste dag altså vintersolhverv og årets længste dag altså sommersolhverv blev fejret. Man mener ligeledes, at de kristne missionærer og præster efterhånden fik nyfortolket de gamle hedenske skikke så meget, at de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Man kunne blandt andet høre Sankt Eligius i det syvende århundrede advare de nykristnede indbyggere i Flandern mod at vedblive med at dyrke hedenske ritualer: “Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange !”.

Set ud fra historien er der intet belæg for, at Johannes Døberen skulle være blevet født den 24. juni, da man stort set ikke ved noget om hans tidlige liv. Lukas- evangeliet beretter godt nok om Johannes undfangelse cirka seks måneder før Jesus undfangelse og derfor er det mest sandsynligt, at kirken igennem tiden bare opfandt denne fødselsdato, som kunne overlappe den hedenske fest ved sommersolhverv lige som julen overlapper den hedenske fest ved vintersolhverv.

Man mener, at Sankt Hans har været den vigtigste af midsommerens fester i Norden, hvor den blev fejret med både dans, drikkeri og spil.

Tidligere troede man, at midsommernatten altså Sankt Hans nat var fyldt med magiske naturkræfter, der kunne være både gode og onde. Det var blandt andet derfor, at man antændte brændende halmknipper, som man cirklede rundt i luften. En gammel forhistorisk tradition var de såkaldte nødblus, der kunne holde onde ånder væk. Det er således sandsynligt, at båltraditionen stammer fra denne opfattelse af, at onde ånder, der var aktive på denne dag samt nat, kunne holdes effektivt borte med bål.

Den gang troede man også, at alle kilder og urter på denne tid af året var særligt hellige, det var derfor tradition helt op til nyere tid at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på Sankt Hans aften samt nat.

Til Sankt Hans aften samt dag var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest og folk valfartede derfor dertil i kildetiden, der startede ved Sankt Hans og sluttede på Frue dag, der også bliver kaldt for Marias besøgelsesdag, som falder den 2. juli. Der var også i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid af året og der blev blandt andet på Lolland samt på Falster flettet blomsterkranse, der efterfølgende skulle hænges op i de hellige træ.

Selv den dag i dag er der folk, der mener, at naturen besidder en særlig magisk kraft på denne tid af året.

Nu til dags er der traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks, på bålet, da heksene ifølge overleveringen flyver til Bloksbjerg i Harzen i løbet af Sankt Hans aften samt nat, men både bålet og heksen er en nyere tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860-erne besøgte Kalundborg.

Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i den dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestsritualer, selvom bønderne, der afbrændte bål på denne aften, ganske givet har troet på hekse. Formålet med bålet var bare tidligere at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.

Et typisk offentligt eller privat Sankt Hans aftensarrangement i dag omfatter en tale, hvorefter bålet antændes og imens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle Midsommervisen. Fyrværkeri ved midnatstid kan også godt indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt om ikke andet så i lokalområdet.

Midsommervisen, der er skrevet af Holger Drachmann og med musik af Peter Eramus Lange-Müller, stammer fra syngespillet “Der var Engang”, men i dag er det lige så ofte den udgave, Shu-Bi-Dua indspillede samt udgav i 1980, hvor sangen er mere rytmisk og med en knap så højtidelig melodi, der bruges.

Selvfølgelig er der mange vejrvarsler knyttet til Sankt Hans aften samt dag. For eksempel regner det Sankt Hans aften, da skal det regne i seks uger derefter og jo mere det regner på Sankt Hans aften, des mindre vokser hasselnødderne.

Sankt Hans aften samt dag fejres i mange nordeuropæiske lande, men også i lande som England, Frankrig, Irland og Rusland dyrkes traditionen. Dagen fejres dog stadigvæk mest i de baltiske og nordiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.