Nu er det fire år, fem uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Hvis indeværende uge var en helt normal arbejdsuge, så ville min elskede Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgenen være rørende enige om, at nu er det endeligt langt om længe blevet lørdag og at vi dermed har taget hul på denne uges weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vist simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet lørdag og at de første femten dage af vores sytten dage lange sommerferie dermed allerede er brugt helt op samt at han allerede i overmorgen skal på arbejdet igen.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Veits dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Veits dag eller på dansk Sankt Vitus dag og ifølge legende blev han født i år cirka 290 og han døde i år cirka 303, da han som kun tolvårig led martyrdøden under kejser Diocletians forfølgelse af kristne.

Man ved ikke ret meget om Sankt Veits udover, at han er en af de fjorten såkaldte nødhjælpere samt at han skal være særlig god til at hjælpe børn og unge samt mod epilepsi og kramper. Dels på grund af dette samt på grund af den senmiddelalderlige tyske praksis med at danse foran hans statue, huskes han nok bedst som navngiver til den hysteriske lidelse sanktvejtsdans, der i det meste af middelalderen hærgede i Europa.

Sankt Veits er for øvrigt de nerve- samt sindslidendes skytshelgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så vil regn på Sankt Veits dag give regn i tredive dage og regn på Sankt Veits dag vil fordærver byggen.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Valdemarsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Valdemarsdag er en dansk national festdag til minde om den danske konge Valdemar Sejr, der også er kendt som Valdemar Den Anden, hans far var for øvrigt kong Valdemar Den Første. Kong Valdemar Sejr kæmpede samme med venderne og sejrede over esterne under slaget ved Lyndanisse i Estland i år 1219.

Den folkelige overlevering og senere flere skriftlige beretninger har sat Dannebrog i forbindelse med dette slag. Flagets uventede tilsynekomst i den stærke blæst “som sendt fra himmelen” opilede den hårdt trængte kong Valdemar Sejr til den endelige sejre, og lige siden dette har Dannebrog været danskernes nationale symbol.

Legenden stammer fra Christiern Pedersens danske krønike fra begyndelsen af 1520erne samt fra franciskaneren Peder Olsen, der i 1527 knytter begivenheden til det ovenfor nævnte slag.

Baggrunden for legendens tilblivelse er formentlig kong Hans nederlag i Ditmarsken i år 1500, hvor flaget gik tabt for senere at blive tilbageerobret af Frederik Den Anden i 1559, hvorefter Dannebrog blev ophængt i Slesvig Domkirke.

Det er altså kong Valdemar Den Andens sejre over esterne samt Dannebrog, vi fejer i dag. Dannebrog anses for øvrigt for at være verdens ældste nationalsymbol.

Valdemarsdag kaldes også for Genforeningsdag, hvor man fejrer, at Sønderjyl- land i 1920 blev genforenet med Danmark ved en folkeafstemning.

Den symbolske indlemmelse af Nordslesvig i Danmark skete med Christian Den Tiendes ridt over grænsen ved Frederikshøj den 10. juni 1920 og ved den store genforeningsfest på Dybbøl Banke den 11. juni 1920. Den 15. juni 1920 skete den formelle overdragelse af Nordslesvig til Danmark, hvor også den nye grænses forløb tværs over Sønderjylland blev indført. De danske embedsmænd i området tiltrådte for øvrigt deres stillinger dagen efter.