Nu er det fire år, fire uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Hvis indeværende uge var en helt normal arbejdsuge, så ville min elskede Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgenen være rørende enige om, at nu er det endeligt langt om længe blevet fredag og dermed er det lige før, vi kan tage hul på den kommende weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vis simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet fredag og at de første syv dage af vores sytten dage lange forsommerferie dermed allerede er brugt helt op.

… allerede nået til år 2024s 160. dag samt 23. fredag, så dermed har min elskede Skat og jeg allerede nået at bruge de første syv dage af vores sytten dage lange forsommerferie, hvilket vil sige, at vi til al held stadigvæk har ti forsommerferiedage tilbage.