Dagsarkiv: onsdag, 5. juni 2024, 21:45

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 157. samt både sommerens og juni måneds femte af slagsen over Blåbærvej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, tre uger samt seks dage siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Husk at …


Hverdagen, Årets gang.

… det er i dag onsdag den 5. juni 2024, der jo også er Grundlovsdag, og Fars dag, i tidsrummet fra klokken 10:00 til klokken cirka 14:00 den legendariske samt nu for længst nedlagte motorsportsbane Roskilde Rings 69 års jubilæum og Det Virtuelle Museum – Roskilde Ring 9 års fødselsdag bliver markeret med blandt andet paradekørsels med biler samt motorcykler, der er så gamle, at de i teorien kunne have haft kørt på Roskilde Ring i den periode, hvor den blev brugt til motorløb.

Der er gratis adgang for tilskuer til arrangementet, hvorimod deltager til arrangementet, der finder sted i Roskilde Ring ved indgangene fra Søndre Ringvej, skal betale et symbols beløb på 50,00 kroner samt et gebyr på 1,00 kroner.

Fars dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fars dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Fars dag blev indført i Norden i 1930erne, helt præcist i Sverige i 1931 og i Dan- mark fire år senere i 1935. I Sverige valgte man, at Fars dag skulle falder på den tredje søndag i juni, men i Danmark blev dagen lagt sammen med Grundlovsdag og det har den så været lige siden.

Det vil sige, faktisk holdt Fars dag for en kort bemærkning flyttedag til den anden søndag i november, hvor den lå i nogle ganske få år. Dette skyldtes en kreds af nordiske handelsfolk, der mente, at tidspunktet et halvt år efter Mors dag lå mere bekvemt og dermed kunne komme til at give lidt mere omsætning i tiden før juleræset for alvor sætter ind. Flytningen af Fars dag slog dog ikke rigtigt igennem her i Danmark, lige som den gjorde det i Sverige, hvor man nu holder Fars dag den anden søndag i november hver år.

Præcist lige som med Mors dag er også Fars dag en mærkedag, der blev opfundet af en enkeltperson, da dens ophavskvinde er amerikaneren Sonora B. Dodd, hendes Far, der hed Henry Jackson Smart, var veteran efter den amerikanske borgerkrig, før han blev bonde. Han blev enkemand, da hans kone – altså Sonoras mor – døde i barselssengen med deres sjette barn og han blev derfor alene om ansvaret for både den lille ny samt de fem større børn og han klarede at passe dem alle seks samtidigt med han passede deres lille farm, der lå i starten Washington.

Som voksen fik Sonora B. Dodd ideen til Fars dag og da hendes far var født i juni måned, valgte hun, at det skulle være i den måned Fars dag skulle ligge. Den allerførste Fars dag fandt sted den 19. juni 1910 i byen Spokane, der ligger i starten Washington. I 1926 blev der dannet en national Fars dag komite i New York og i 1956 anerkendte Kongressen dagen, der i 1972 blev gjort til officiel helligdag den tredje søndag i juni hver år i USA, da præsident Richard Nixon underskrev en erklæring derom.

Grundlovsdag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Grundlovsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Grundlovsdag falder altid den 5. juni, da det var den 5. juni 1849 den allerførste danske Grundlov blev underskrevet af Frederik Den Syvende, hvilket vil sige, at Grundloven i dag fylder 175 år.

Grundlovsdagen er nok det tætteste, danskerne kommer på at have en nationaldag også selvom vi måske ikke gør helt så meget ud af den, som for eksempel nordmændene gør med deres 17. maj, markeres dagen dog alligevel på flere forskellige måder.

Allerede i årene lige efter Grundlovens indførelse i 1849, blev årsdagen markeret som en særlig, nationalt præget festdag, hvorpå der blev afholdt friluftsmøder og stævner, men også aviserne markerede dagen for eksempel med digte til friheden samt loven, og billeder af Frederik Den Syvende eller andre af dem, der var implicerede i Grundlovens underskrivelse, blev publiceret i aviserne samt på flyveblade.

Oprindeligt var Grundlovsdag en festdag for demokratiet, de politiske partier holdt i fællesskab, men senere er det dog blevet helt almindeligt, at dagen bruges til partipolitiske arrangementer.

Selvom der er tale om en politisk festdag, var det tidligere helt almindeligt, at der også arrangeredes bal eller lignende, når den mere seriøse del af dagen var vel overstået.