For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Alle Helgenes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Selv om året har 365 dage og skudår har 366 dage samt at hver eneste af alle disse mange dage har navn efter en bestemt helgen, så er der langt fra dage nok til, at alle helgenerne kan få en dag helt for sig selv.
Så allerede da den kristne kirke kun var nogle ganske få århundreder gammel, begyndte der at blive helgentrængsel og derfor indførte pave Bonifacius Den Tredje omkring år 610 efter Kristi fødsel en helt speciel højtid nemlig Alle Helgenes dag og på denne dag skal man mindes alle de mange hellige mænd samt kvinder, der ikke har fået en helt personlig dag i den officielle kalender.
I det gamle danske bondesamfund markerede overgangen fra oktober til november vinterens kommen og mange steder var der skiftedag for tyende. Samtidig besluttede man sig for, hvem der skulle have bytyren i den forstående vinter, og der blev holdt alle helgenesgilder rundt omkring i landsbyerne. Om aftenen samt natten før Alle Helgenes Dag lod man sig spå og de unge spillede forskellige former for spil for at finde ud af hvem, der blev deres tilkommende. Det var den helt spæde start til det, der senere blev til Halloween, som nogle af os jo fejede i går.
Ved indførelsen af den danske helligdagsreform den 20. oktober 1770 afstraffede Johan Friedrich Struensen Alle Helgenes Dag som officiel helligdag og han henlagde den til den første søndag i november, senere blev det så ændret til den første november.
I det gamle danske bondesamfund gik man på Alle Helgenes Dag ud i skoven for at hugge en spån af et bøgetræ, for hvis spånen var våd, ville den kommende vinter blive præget af meget nedbør i form af regn og sne, hvis spånen derimod var tør, ville den kommende vinter blive kold samt tør.
Der findes selvfølgelig også forskellige former for varsler for Alle Helgenes Dag blandet andet at hvis der er sol på de nøgne trætoppe, bliver det kommende år et godt oldenår, hvilket vil sige, at det kommende år ville blive godt for de løsgående svin. Falder der sne på Alle Helgenes Dag, er det klogt at holde pelsen parat samt er løvet endnu ikke faldet af træerne på Alle Helgenes Dag, så blive vinter lang.