… hvor man nærmest hopper ud af sengen i lige præcist det splitsekundt, ens clockradio eller vækkeur sætter i gang. Fordi man er springfuld af energi og man har masser af lyst samt overskud til at gå i gang med alle dagens mange meget forskellige opgaver og især alle de mange spændende udfordringer, den har at byde på.

Der findes også morgner, hvor man nærmest hiver sig selv ud af sengen noget efter, ens clockradio eller vækkeur er begyndt at larme. Simpelthen fordi man fuldstændigt totalt mangler den nødvendige energi samt det fornødne overskud til bare få sig selv ud af sengen, og man tvinger sig selv til at komme igennem alle dagens mange meget forskellige opgaver og især alle de mange alt andet end spændende udfordringer, dagen helt sikkert kommer til at byde på.

Denne torsdag morgen er for mit vedkommen desværre en af den sidste slags morgner, så lige nu, hvor jeg sidder ved mit skrivebord foran min computer, imens jeg skriver dette lille bitte indlæg på min blog, har jeg lidt mere end almindeligt svært ved at tage mig sammen til at gå i gang med løsningen af denne helt almindelige gennemsnitlige torsdags mange meget forskellige praktiske opgaver.