Dagsarkiv: lørdag, 25. november 2023, 18:00

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af aftenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets 22. samt allersidste Formel 1 løb, så siden klokken 14:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets 22. samt allersidste Formel 1 løb, der køres på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi i morgen.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale lørdagstur på seksten kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke må løbe på grund af min venstre menisk.

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har postbudet lige afleveret seks pakker fra AliExpress, så lige så snart jeg har putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 329., efterårets 86. og november måneds 25. af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor den opgående sol prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 28 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Karens dag – Sankt Catharinas dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Karens dag – Sankt Catharinas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Karens dag eller retter Sankt Catharinas dag og den Catharina, dagen er opkaldt efter, var ifølge legenden en meget lærd jomfru fra Alexandria i Ægypten. I forbindelse med hun fungerede som forsvarer for en gruppe forfulgte kristne, lykkedes det for hende at omvende cirka 50 hedenske filosoffer til kristendommen, men da den romerske øvrighed fik nys om det, blev de alle som en omgående henrettet.

Sankt Catarina havde en åbenbaring, hvori Jesus gav hende en ring, der allerede på det tidspunkt var symbol på ægteskab, og derfor lod hun sig fæste som Kristis brud. Da Kejser Maximinian senere friede til hende, afslog hun, da hun jo allerede var gift med Jesus.

I år 325 efter vores tidsregning kom Sankt Catarina til at lide martyrdøden, men før det var hun blandt andet blevet torteret med et stort hjul, der var besat med skarpe knive, da bødlerne derefter forsøgte at sønderrive hendes ituskrået krop, kom et lyn fra himlen og splintrede bødlerne samt deres redskaber. Til sidst blev Sankt Catharina dog endeligt udfriet af sine lidelser med et hug fra en bøddels sværd.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis der kommer frost eller sne Karens nat, så vil det fryse i de efterfølgende atten uger samt at det bliver koldt, hvis Sankt Klemens dag og Karens dag klemmer sammen.