… årets 322., efterårets 79. og november måneds attende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i de lavthængende skyer.
Ugens sjette solnedgang …
Hverdagen, Solens nedture.
… årets 322., efterårets 79. og november måneds attende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i de lavthængende skyer.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka fire grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale lørdagstur på seksten kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke må løbe på grund af min venstre menisk.
… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets 21. samt næstsidste Formel 1 løb, så siden klokken 8:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets 21. samt næstsidste Formel 1 løb, der køres på Las Vegas Strip Circuit i USA i morgen.
Nu er det tre år, 27 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste lørdag samt dermed også til denne uges weekend og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som absolut minimum skal nå i løbet af denne weekend.