Dagsarkiv: mandag, 6. november 2023, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 45. mandag samt dermed også den 66. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer, og da han kom hjem, løb han 9,2 kilometer, før han tog frokost samt satte sig ved sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge en maskinfuld altså 58 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 310., efterårets 67. og november måneds sjette af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 9,2 kilometer.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 9,2 kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke må løbe på grund af min venstre menisk.

Dagens sold


Hverdagen, Sold, Ænder.

Da min elskede Skat kom hjem fra arbejdet, havde postbudet sørget for, at der lå en lille bitte pakke i vores postkasse, hvori jeg fandt tre supper søde små klare gule andeformet resin sæbedispenser, hvoraf den ene kan ses her …

2023/11/06/0301.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos MYPANDA Cactus Toy Store samt inklusiv porto kostede 6,67 kroner per styk.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.