Nu er det tre år, elve uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Fredag den 16. juni 2023 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i femten hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og hvad har jeg så i grunden brugt disse lidt over femten års tid på ?
Jeg har først og fremmeste brugte disse lidt over femten års tid på at finde eller rettere genfinde mig selv …
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv sat mig selv samt mine basale behov i baggrunden og alle de andre samt deres behov i forgrunden.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været alt for god til at opfylde alle andres end lige præcist mine egne behov og ønsker.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv fundet mig i, at det var alle andre end lige præcist mig, der satte dagsorden for og disponerede over, hvad min tid og dermed mit liv skulle bruges tid.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været alt for pligtopfyldende og det har betydet, at jeg har fundet mig i at gøre ting samt løse opgaver, som under ingen som helst omstændigheder kunne komme mig ved.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været vandt til, at jeg skulle havde dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke nåede at gøre for og hjælpe andre med samtidigt med der aldrig har været nogen, der ville gøre eller hjælpe mig med noget. For det kunne jeg altså godt klare selv, for det havde de i hvert fald ikke tænkt sig at gøre for eller hjælpe mig med.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været vandt til, at jeg ikke måtte stoppe op samt nyde et lille bitte øjeblik, for det havde jeg bestemt ikke tid. For havde jeg det, så var det fordi, jeg var en doven topegoist, der ikke gjorde noget som helst for andre.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv aldrig fået lov til at have eller vise nogen som helst former for følelser hverken de god og positive eller de dårlige og negative.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv aldrig fået lov til at have en mening om, hvad mit liv og jeg skulle bruges til.
Derfor har jeg brugte mine første lidt over femten hele års tid som 100% fuldtids hjemmegående på at ændre på alle de vaner, der lige siden min allertidligste barndom er blevet plantet i mig af en flok langt mere end dovne og udnyttende topegoister. For jeg er begyndt …
… at sætte mine egne behov i forgrunden og de andres behov i baggrunden. For hvis jeg ikke har det fysiske og psykiske overskudet til at dække de mest basale af min egne behov, har jeg jo slet ikke overskudet til at knokle rundt for at opfylde de andres behov.
… at sætte mine egne ønsker i forgrunden og de andres ønsker i baggrunden. For hvis jeg ikke har det fysiske og psykiske overskudet til at dække mine egne basale ønsker, har jeg jo slet ikke overskudet til at hoppe og springe rundt for at opfylde de andres forkælede ønsker.
… at selv sætte dagsorden for mit liv samt selv disponere min tid, og hvis jeg ikke kan finde det fysiske og psykiske overskud samt tiden til at gøre noget for eller hjælpe andre med noget, så må de altså enten lære at gøre det selv eller også må de finde en anden, de kan få til at gøre det for dem. For det kommer under ingen som helst omstændigheder længere mig ved, at de i hvert fald i det mindste ikke selv gide at prøve på at løse deres egne opgaver og problemer.
… at jeg ikke længere har dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke når at gøre for og hjælpe andre med, men at jeg derimod bruger mine kræfter samt tid på at glæde mig over de får ting, som jeg når at gøre for mig selv.
… at jeg ikke længere er så pligtopfyldende, at jeg hjælpe andre med at løse deres opgaver samt problemer, hvis jeg ikke som minimum har nået at løse mine egne af slagsen.
… at jeg gerne overser, at hele vores hjem trænger til en mere end kærlig omgang rengøring, for hvis vejret er godt, så vil jeg meget heller ud at nyde det frem for at knokle rundt indendørs. Det er jo trods alt ikke mere nødvendigt, at der bliver ryddet op samt gjort rent, vasket samt strøget, og så videre end at det altså godt kan vente til en grå kedelig regnvejrsdag.
… at jeg er begyndt at stoppe op samt nyde øjeblikket lige her og nu samt at bruge tid på at fotografere de ting, der gør mig glad og varm inden i. Det er først og fremmest min Skat, men også plantepusserne på altanen, en smuk solop- eller nedgang, det kan være vanddråber på planterne ude på altanen og så videre.
… at jeg er begyndt at give mig selv lov til at føle, hvad der rør sig inderste inde i mig. At jeg er begyndt at give mig selv lov til at vise mine inderste følelser uanset om der er tale om de gode og positive eller de dårlige og negative.
… at jeg er begyndt at tillade mig at have en mening om alt det, der vedrører mit liv og hvis min mening er en anden end de andres, så er det min mening, der er den afgørende.
Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg virkeligt har nydt, at det har været samt stadigvæk er mig og kun mig, der sætter dagsorden for og disponere over min tid samt mit liv, og dette har jeg ikke tænkt mig ændre på, hverken over for min familie, mine venner eller mine bekendte og heller ikke når eller retter hvis jeg igen kommer ud på arbejdsmarkedet. For min kommende chef får kun råderet over mig indenfor den normale arbejdstid og mine kommende kollager kan ikke forvente hjælp fra min side af, med mindre jeg ikke har nogen uløste opgaver liggende på mit skrivebord og de gerne giver mig en hjælpende hånd, hvis der er behov for det.
… årets 210., sommerens 59. og juli måneds 29. af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka nitten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret lørdagstur på ni kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er i stand til at løbe, da jeg igen “hygger” mig med tiltagende migræne samt er lettere svimmel.
… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at finde ud af hvilke af de billeder, Mini Nikon og jeg fotograferede lørdag den 10. juni 2023, der skal bruges til manglende blog- indlæg fra den pågældende dag.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka sytten grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
Nu er det tre år, elve uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… hvor flere og flere skyer dækker for Solen, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Olsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Olsmesse eller Sankt Olavs Dag eller Olufsdag, da kært barn jo kan have mange forskellige navne, men det ændre ikke på, at det er Norges første kristne konge, der hed Olav og som reagerede landet i perioden fra og med år 1015 samt til og med år 1028, den er opkaldt efter.
Knud Den Store fordrev kong Olav fra Norge og efter han var faldet under slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030, hvor han blev dræbt af bønderne med et øksehug, blev han af paven i Rom kåret som helgen, da der efter sigende skete rigtigt mange mirakler ved hans grav, og senere blev Kong Olav ophævet til at være Norges nationalhelgen.
I Norge kaldes Olsmesse for Olsokdag, da olsok egentlig betyder Olavs-vågenat, og dermed hentyder man til, at man i den katolske tid ofte holdt sig vågen om natten op til større kirkelige højtider, hvor man så brugte tiden til at meditere, læse i biblen samt bede.
På Færøerne kaldes Olsmesse for Olavsøka eller Olaidag, og dagen er Færøernes nationaldag samt den dag, hvor Lagtinget bliver åbnet efter sommerferien. Dagen starter med at Landsstyrets medlemmer samt byens præsterne går i optog fra domkirken i Thorshavn til Lagtinget, der åbens klokken 13:00. Det har end videre i århundrede været brug samt skik, at færingerne rejser til fest og sammenkomst i Thorshavn til Olsmesse.
For øvrigt så er Helsingør Domkirke, der også hedder Sankt Olai Kirke, viet til Sankt Olav.
Olsmesse bliver fejret overalt i Norden og i gamle dage blev der afholdt fester samt markeder ligesom der også blev taget varsler på dagen. For på Olsmesse begyndte den såkaldte høsthelg, det vil sige perioden, hvor man udelukket koncentrerede sig om året høst. Denne høsthelg varede for øvrigt frem til Mikkels- dag, der falder den 29. september, og i de to måneder måtte der hverken afholdes fester, markeder eller noget som helst andet, der på nogen som helst måde kunne sinke høstarbejdet.
Det siges, at det helst skal være rigtigt godt vejr på Olsmesse, for møder Sankt Oluf med regn, er det intet heldigt tegn og er Sankt Oluf våd, vil bonden høste med gråd. Begge vejvarsler drejer sig om frygten for regn i store mængder på dette tidspunkt af året, hvor det modnende samt høstfærdige korn vil tage skade af alt for meget regn.
I gamle dage mente man for øvrigt, at kukkermændene, det vil sige gøgene, forsvandt for denne gang på Olsmesse dag samt at sommeren nu så småt begyndte at gå på hæld og om aften rettede bønderne deres blikke op mod himlen for at se, hvordan den kommende vinter blev, for er det fuldmåne på Olsmesse dag, bliver vinteren streng.
… pomfrits, stegte fiskepinde samt nogle skiver rugbrød.