Dagsarkiv: tirsdag, 28. marts 2023, 18:45

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2023/03/28/0701.jpg

… små halveret ovnbagte kartofler, der er pyntet med lidt friskkværnet salt, en stegt paneret Alaska sejfilet samt nogle skiver rugbrød.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Delphine de Vigans roman “De loyale” …

2023/03/28/0601.jpg

jeg købte den 10. januar i år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, 46 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:16 …

2023/03/28/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Et rigtigt stort tillykke til …


Hverdagen, Årets gang.

Lille Nikon altså mit nye kamera

2023/03/28/0101.jpg

… der i dag fylder fem år. Jeg ved ikke, hvor mange hyggelige timer, vi har haft sammen i løbet af de første fem år, men jeg ved, at vi har nået at fotografere ikke mindre end 118.077 billeder, hvoraf kun en meget lille bitte brøkdel er kommet på bloggen.

En iskold samt delvis stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus cirka en grad, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med syv meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er delvis stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig forårsdag.