… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner godt nok at blogge.
Nu er det to år, 45 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… årets 84. samt både forårets og marts måneds 25. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt friskbælget ærter.
Nej, det gør min Skat og jeg helt sikket ikke, for ingen af os har i modsætning til langt de fleste af vores medmennesker behov for at pleje en langt mere end dårlige samvittighed med hensyn til at passe på miljøet og dermed den verden, vi lever i.
Jeg mener, at det er langt vigtigere at handle, leve og tænke miljøbevist i det daglige end at gøre en lillebitte total ubrugelig indsat i en enkel times tid en gang om året. Noget så simpelt som langt de fleste slet ikke kan finde ud af.
Jeg er nemlig af den opfattelse, at langt de fleste af dem, der hopper med på denne ide i aften, er de samme personer, der mener, at de er noget så miljøbeviste og gode af sig, fordi de har klasket et “Reklamer nej tak” skilt på deres postkasse, men hvis de skal bevæge sig bare 100 meter for at handle ind, så skal det foregå i bil, fordi de ikke kan magte at gå så langt og da slet ikke at bære deres nyindkøbte varer så langt !
Når det glæder miljøet, så skal man tænke globalt og handle lokalt. Lange de fleste gør dog det stik modsatte, for de tænker lokalt, da deres tankevirksomhed ikke rækker længere end til spidsen af deres egen lille egoistiske næsetip, til gengæld sørger de så for at svine globalt.
Hvis man for eksempel begynder at regne lidt på, hvor meget CO2, der er blevet brugt på at gøre reklame for denne happing og man så sammenligner det med den mængde CO2, der bliver sparet ved at nogle slukker det elektriske lys og tænder stearinlys, som også udleder CO2 og endda rigtigt meget, i stedet for i aften, så er jeg bange for, at resultatet giver et meget højt negativt tal på bundlinjen.
For ifølge en undersøgelse, der blev foretaget af det nu nedlagte Informations- center for Miljø og Sundhed, vil de danskere, der deltager i lyseslukker-kam- pagnen i aften, udlede mere CO2 end normalt. Af den simple grund at et stearinlys udleder 31 gram CO2 i timen, hvilket er fire gram mere end en 50 watts pære udleder på den samme tid.
Dertil kommer, at et gennemsnitlig stearinlys som for eksempel et så kaldt antiklys udleder 300 milliarder miljø- og sundhedsfarlige partikler per time, hvilket er 7,5 gange mere, end den tætte myldretidstrafik på en af landets allermest befærdede veje nemlig H.C. Andersens Boulevard i København udleder på det sammen tidsrum.
Dertil kommer, at min Skat og jeg hele året rundt ikke belaster miljøet samt vores økonomi ved for eksempel at bruge skyllemiddel, der kun gavner producenternes bankkonto, tørre tøj i en tørretumbler, da jeg til al held ikke er så metal tung i bagdelen ( læs: doven ), at jeg ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at tørre det nyvasket tøj på et tørrestiv, samt at ingen af os til al held er så metale tunge i bagdelen ( læs: dovne ), at vi ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at klare opvasken manuelt.
End videre så bliver alt vores affald sorteret samt afskaffe korrekt og jeg nægter at få vores varer pakket ned i en af de så kaldte gratis plastikposer lige som vi aldrig køber bæreposer, da vi foretrækker at bære vores varer hjem i vores stofnet, der efterhånden har et sted imellem femte og tyve år på bagen og som kan genbruges i stort set det uendelige.
Man kan læse mere om happingen på Earth Hour og www.wwf.dk.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag, der også hedder Marias bebudelse dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I løbet af et kalenderår har vi ikke mindre end syv dag, der er en form for festdag til ære for Jomfru Maria. Den første af dem falder sammen med Kyndelmis- se og den anden af dem falder i dag, der er Vor Fru dag – Marias bebudelse dag.
I dag den 25. marts er der cirka ni måneder til juleaften og derfor er det i dag årsdagen for, at Jomfru Maria fik besøg af ærkeenglen Gabriel, der fortalte hende, at hun skulle føde verdens frelser.
Vor Fru dag – Marias bebudelse dag er ikke længere en officiel helligdag i Danmark, for i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at Vor Fru dag – Marias bebudelse dag sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.
I det gamle danske bondesamfund påstod bønderne: “At Vor Fru dag – Marias bebudelse dag bærer tranen lys til senge“, hvilket betyder, at ved årets anden hyldestdag til ære for Jomfru Maria var den lyse del af døgnet nu nået at blive så lang, at man ikke længere behøvede at tænde lys om afterne. For den gang var det sådant, at man i slutningen af marts måned blot gik i seng, når der ikke længere var dagslys nok til, at man kunne se at udføre dagens mange praktisk gøremål uden bruge af tændte lys. Det vil sige, at man gik i seng ved cirka 19:30 tiden, men de stod jo også nogenlunde tidligt op den gang, for de stod op, når dagen begyndte at gry, hvilket vil sige ved cirka 5:30 tiden.
I det gamle danske bondesamfund håbede bønderne på, at det blev tøvejr på Vor Fru dag – Marias bebudelse dag, for som de sagde: “Vor Frue dags tø giver hundrede læs hø“. Til gengæld mente man, at hvis det fryser natten efter Vor Fru dag – Marias bebudelse dag, så vil det fryse de kommende 24 nætter.
I det gamle danske bondesamfund sørgede bønderne for på Vor Fru dag – Marias bebudelse dag at kikke ned i vibernes reder, for var der denne dag tre æg i hver rede, så ville det indeværende år blive et rigtigt godt vækstår for alle former for afgrøder.
Ifølge den gamle danske folkeovertro, så vender de første svaler tilbage til overfladen på Vor Fru dag – Marias bebudelse dag, for den gang troede man, at svalerne havde gemt sig på bunden af kær og moser hele vinterne. Da ingen end ikke i deres allervildeste fantasi kunne forestille sig, at svalerne om efteråret var trukket til den allersydligste del af Afrika, hvor det er sommer, når det er vinter i Danmark.