Dagsarkiv: lørdag, 11. marts 2023, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tiende lørdag samt dermed også den nittende fridag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at min Skat blandt har andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, blive færdig med den igangværende bog, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Først på eftermiddagen gik vi en lille tur.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 70. samt både forårets og marts måneds elvte af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Vores lille åndehul


Hverdagen.

Min elskede Skat og jeg trængte til at få lidt frisk luft, så derfor gik vi via stamvejen, stien langt med Østervangsskolen samt igennem skoven over til den lille branddam …

2023/03/11/0401.jpg

… og hjemad via stien langs med kolonihaveområdet, stien langs med Øster- vangsskolen, Astersvej samt stamvejen.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Anna Janssons krimi “Maria Wern – Bind 18 – Det du ikke ved” …

2023/03/11/0201.jpg

… jeg købte den 3. november 2021 og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Udsigten …


Hverdagen.

… i retning mod stamvejen …

2023/03/11/0101.jpg

… i retning mod Astersvej …

2023/03/11/0102.jpg

… samt i retning mod Motelvej og Holbækmotorvejen …

2023/03/11/0103.jpg

… når jeg lige nu ser ud ad vinduet i badeværelset, køkkenet og soveværelset, samt i retning mod Motelvej og Holbækmotorvejen …

2023/03/11/0104.jpg

… i retning mod Køgevej …

2023/03/11/0105.jpg

… samt i retning mod stamvejen …

2023/03/11/0106.jpg

… når min elskede Skat og jeg lige nu ser ud ad vinduet i arbejdsværelset samt altanens lukkede vinduer.

Kære Vejrguder


Hverdagen.

Vil I venligst lige prøve at se i jeres kalender, det er i dag den 11. marts 2023, så vinteren sluttede altså officielt for over ti døgns tid siden og derfor skal I ikke fremstille mere kulde samt sne på denne side af årets efterårsjævndøgn, men derimod skal I lade Solen skinne fra en høj klar blå helt skyfri himmel, så alt det kønne grønne kan komme til at spire og gro.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor sneen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor sneen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner godt nok at blogge.