Dagsarkiv: fredag, 10. marts 2023, 7:26

Hvordan kan det være …


Hverdagen, Årets gang.

… at når det nu allerede er over to år samt ti måneder siden, Poul døde, at jeg så stadigvæk ikke har taget eller kan tage mig sammen til at slette hans telefonnumre i min mobiltelefons telefonbog ?

For inderste inde ved jeg jo udemærket godt, at jeg aldrig nogensinde mere kommer til at ringe til ham eller sende en mms eller sms til ham.

Pakke ind


Hverdagen.

Så har jeg lige fået klaret indpakningen af årets to Halloweengaver …

2023/03/10/0101.jpg

… samt en lille helt-uden-grund-gave …

2023/03/10/0102.jpg

… til Heidi og imens jeg var i gang med at pakke ind, fik jeg også lige klaret indpakningen af denne helt-uden-grund-gave …

2023/03/10/0103.jpg

… til Wivi.

En iskold samt overskyet morgen mere


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka to grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til minus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold overskyet samt måske også våd forårsdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen, Årets gang.

… allerede nået til år 2023s 69. dag samt tiende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets tiende hele weekend samt kun seksten arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.