… hvor tågen forsat bliver tættere og tættere, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner godt nok at blogge.

Selv om det stadigvæk er næsten helt mørkt udenfor, så kan jeg lige nu og for kun tredje gang i år hører en glad lille solsorte, der meget ihærdigt øver sig i at slå de allermest finurlige triller, hvilket jeg nyder at lægge ører til, for jeg synes, det er så hyggeligt at lytte til hans fine morgensang.

Det er så endnu et lille bitte nogenlunde helt sikkert tegn på, at selv om udendørstemperaturen her i mit lille område af Roskilde lige nu er plus cirka en grad og vinden blæser med kun en meter i sekundet, så er det noget så frygtelige længe ventede forår altså småt samt meget langsomt ved at være på vej til vores breddegrader.

Da jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og en kedelig tæt trist grå tåge ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kold tåget samt måske også våd forårsdag.