Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 51. tirsdag samt dermed også den 42. hverdag efter vores ni dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder ved sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig ved sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 39 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap, papir og plastik i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Fætter BR, Føtex, hvor jeg blandt andet købte en bog, og Imerco, hvor jeg købte tre grantræer og to snemænd, handlede ind hos Mødre Hjælpen og Imerco i Skomagergade samt Føtex i Roskilde Stationscenter, hvor jeg blandt andet købte en bog, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka 25 minutter og med Wivi i cirka 25 minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.