Dagsarkiv: torsdag, 28. juli 2022, 21:45

Stor rund lysegrå hæklet gavepose med grå bånd


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig denne store runde lysegrå hæklet gavepose med grå bånd …

2022/07/28/3101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt 70 gram lysegråt ( farvenummer ukendt ) og 2 gram gråt ( farvenummer ukendt ) Rema 1000 – Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2022/07/28/2501.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet løg og rødløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, elve uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Mangler du eller kan du bare godt tænke dig at eje …


Hverdagen.

… syv hele årgange af livsstilsmagasinet I Form altså fra og med nummer 1 i år 2006 samt til og med nummer 15 i år 2012 ?

For så kan du ganske gratis hente samtlige 123 blade hos mig.

Alle bladende er i så pæne stand, at man med rettet kan kalde den for 100% mint, hvilket vil sige, at de fremstår i lige så god stand, som da jeg købte dem.

Jeg er i fuld gang med at rydde op samt især ud og min samling af I Form blade er en af de ting, der mangler et nyt hjem, hvis de ikke bare skal havne i den nærmeste container til papir.

Så er du interesseret i at benytte dig af tilbuddet så skiv en lille kommentar til dette indlæg, så jeg kan komme i kontakt med dig, så vi kan aftale nærmere omkring afhentningen eller forsendelsen af bladene.