Dagsarkiv: fredag, 22. april 2022, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sekstende fredag samt dermed også den fjerde hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, hentede han en pakke hos Q8 på Motelvej, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 14 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Netto og Lidl på Holbækvej, Aldi på Søndre Ringvej samt Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka fem kvarter og med Wivi i cirka 35 minutter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2022/04/22/2001.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( svinekoteletter, der er skrået i tern samt brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt fintsnittet grøn peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:11 …

2022/04/22/1701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Årets 53. ups !


Hobby, Hverdagen, Sold.

I den niende af de ni pakker, postbuddet lige har afleveret, fandt jeg en pose med 50 runde gule plastik ansigter med en diameter på 0,80 centimeter, hvoraf det ene kan ses her …

2022/04/22/1401.jpg

… en pose med 30 runde gule plastik ansigter med en diameter på 1,00 centimeter, hvoraf det ene kan ses her …

2022/04/22/1402.jpg

… og en pose med 20 runde gule plastik ansigter med en diameter på 1,20 centimeter, hvoraf det ene kan ses her …

2022/04/22/1403.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos RYFDBMauve Official Store samt inklusiv porto kostede 9,42 kroner per pose.

Årets 52. ups !


Hobby, Hverdagen, Sold.

I den ottende af de ni pakker, postbuddet lige har afleveret, fandt jeg ti gyldne og lyseblå fiskeskelet-formet metal vedhæng, hvoraf det ene kan ses her …

2022/04/22/1301.jpg

… samt ti gyldne og sorte fiskeskelet-formet metal vedhæng, hvoraf det ene kan ses her …

2022/04/22/1301.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos Wysiwyg Official Store samt inklusiv porto kostede 6,48 kroner per styk.