Nu er det et år, 48 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det ottende lille udklip fra og i dag handler det om Påskeaften.

Imodsætning til langfredag så er påskelørdag eller påskeaften en rigtigt glad samt glædens dag. I det gamle danske bondesamfund blev påskelørdag også kaldt for skidnelørdag på grund af at rigtigt mange spiste “skidne æg” altså hårdkogte æg i sennepssovs den dag.

Rent faktisk var påskelørdag i det gamle danske bondesamfund en rigtigt æggedag og ikke mindst for børnene, der løb fra gård til gård og tiggede æg. Alle de indsamlede æg blev efterfølgende dekoreret ved at man først tegnede på deres skaller, hvorefter man kogte dem i rødbedesaft eller sammen med kaffegrums, løgskaller eller stenmos.

I det gamle danske bondesamfund var der også tradition for at trante, det vil sige trille, de dekorerede æg ned af en bakke, en skråning eller et skråtstillet bræt og var man så heldig, at man ramte et af de andres æg, så havde man vundet det.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må man ikke spise de æg, der er gået istykke under denne æggetrilling, for de skal blive liggende som et påskeoffer til fuglene.

Ægget har jo altid været et symbol på frugtbarhed samt liv og der er derfor nok ingen som helst form for tvivl om, at alt dette med påske og æg er en rest fra en ældgammel hedenske frugtbarhedsfest.

Påskelørdag er for øvrigt en hel almindelig lørdag i hele Norden.

Officielt varer foråret jo ganske lige som året tre øvrigt årstider tre måneder, da man plejer at sige, at foråret begynder den 1. marts samt slutte den 31. maj. Dermed varer foråret 92 dag.

Da vi i dag er nået til den 16. april 2022, betyder det så, at vi i dag i hvert fald ifølge kalenderen officielt er kommet igennem dette forårs første halvdel samt at vi i dag tager hul på dette forårs sidste halvdel eller skrevet på en anden måde … vi er nu nået lige præcist halvvejs igennem dette forår.

🙂

Nu ved jeg udemærket godt, at foråret ikke har en kalender samt at det ikke hverken ankommer til eller forsvinder igen fra vores breddegrader på en bestemt dato hvert år, men jeg er bare så tilpas naiv, at jeg håber på, at når dette forår ankom relativ tidligt til vores breddegrader, at sommeren så også vil få lov til at ankomme relativt tidligere til vores breddegrader i år.

Det vil i hvert flad efter min mening ikke gøre spor, hvis vi får en rigtigt lang samt især meget solrig og varm sommer i år, for jeg længes virkeligt noget så frygteligt efter lys, sol og især varme.