… æggekage ala Peter med fyld af bacon, der er pyntet med lidt ketchup, blommecherrytomater samt nogle skiver rugbrød.
Aftenens menu …
Hverdagen, Mad.
… æggekage ala Peter med fyld af bacon, der er pyntet med lidt ketchup, blommecherrytomater samt nogle skiver rugbrød.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt to cherrytomater.
… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seks grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er vaskemaskinen i gang med dagens eneste vask, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til de sidste af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
Nu er det et år, 48 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… årets 103., forårets 44. og april måneds trettende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.
Dertil kommer, at der desværre har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.
Dertil kommer, at jeg nu efter Pouls alt for tidlige død så slet ikke har lyst til at blogge eller foretaget mig noget som helst andet, da hele mit indre er et stort følelsesmæssigt kaos, men det kan jo være, at jeg får det bedre, nu hvor vi har nået at tømme hele Pouls lejlighed inklusiv hans kælderrum samt hans lejede rum hos Shurgard i Herlev og alt det med Skifteretten med mere også forhåbentlig er helt overstået.
Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, som jeg lige for tiden igen “hygger” mig med og så har jeg også haft forstuvet mit højre håndled og min høje tommefinger samt min højre lillefinger, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs eller min egen blog.
Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra år 2018 cirka 2.250 af dem, fra år 2019 cirka 2.500 af dem, fra forrige år cirka 1.500 af dem, fra sidste år cirka 1.000 af dem og fra indeværende år cirka 1.000 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder syv år og ti måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.
Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham ganske som den har lyst til, og lige nu er den ved at spise ham …
… så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.
Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.
For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det femte lille udklip fra og i dag handler det om påskelammene samt påskeliljerne og det er de søde tete-a-tete af slagsen, der er på billedet …
… eller på latinsk Narcissus Pseudonarcissus, de er i dag en både køn og smuk del af vores forårs- samt påskepynt samtidigt med de nu fås i flere forskellige farver, former og størrelser.
Nogle mener, at disse blomster er et symbol på Jesus genopstandelse. Der er dog ellers inden særlig symbolik knyttet til påskeliljerne, ud over at de er forårsblomster, og så at de er gule lige som de små nyklækkede kyllinger og ællinger samt som selveste Solen.
Påskelammene …
… symbolisere forårets kommen samt livets begyndelse. De er ligeledes et kristent symbol, da lammene stod for det “uskyldige” ( læs: offer-lammet ), og de bliver ofte identificeret med Jesus, der lod sig korsfæste for vores synders skyld.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt medister, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.
Da jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fem grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.
Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt måske også våd forårsdag.
Lige nu står min elskede Skats femte påskekalendergave …
… på vores køkkenbord, imens den venter på, han står op samt får tid til at åbne den og jeg røber næppe for meget, når jeg fortæller, at den indeholder en Blu-Ray, han forhåbentlig ikke har i forvejen.