… hvor Solen skinner fra en delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka seks grader og vinden blæser med ni meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det første lille udklip fra …

Nogen mener, at festlighederne i forbindelse med påsken er et levn fra en meget gammel hedensk forårsfest, men i dag kender vi jo nok bedst påsken som en kristen forårshøjtid til minde om Jesus død og efterfølgende genopstandelse.

I år 325 blev det i Nikæa besluttet, at kristne skulle faste i fyrre dage inden påsken, at fasten skulle indledes med askeonsdag, at der ikke skulle fastes om søndagene samt at påskedag altid skulle falde på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet.

Det er derfor, at påsken hver år falder på helt forskellige datoer inden for perioden fra og med den 22. marts samt til og med den 25. april.

Fasten blev dermed indledningen til påskehøjtiden, da man skulle forsage alt mad og drikke for at rense sjælen samt legemet som en symbolsk handling i solidaritet med Jesus faste ude i ørken, da man mente, at man efter fastetiden er bedre beredt til at modtage den hellige lærdom.

Efter reformationen i 1500-tallet, hvor protestantismen brød med den katolske kirke, faldt den lange fastetid helt bort. Nogle fastede dog forsæt i påskedagene samt især på langfredag.

I dagens Danmark er mange af de gamle påsketraditioner til al held helt faldt bort for at give plads til flere nye som for eksempel påskefjersyn, påskekrimier, påskekrydsord og lignende former for ren tidsfordriv.

For kun nogle ganske få generationer siden var påsken den tid på foråret, hvor man, lige som man gjorde det om vinteren ved juletid, samlede hele familien fra både nært og fjernt for at “hygge” sig med det helt store veldækkede frokostbord, der blev skyllet ned med diverse alkoholiserede drikkevarer, men i dag bruger langt de fleste nok påsken til at nå at få gjort hovedrent i hjemmet, til at klargøre altankasserne eller haven til sommerens høst af blomster, frugt og grønt, til at indlede årets sæson i båden, campingvognen eller sommerhuset, til at skifte bilens vinterdæk ud med sommerdæk og så videre og så videre.

I dag betragter de fleste af os nok mest af alt påsken mere som et par tre langt mere end hårdt tiltrængte fridage, der forlængere en weekend, end som en hellig højtid.

Som bekendt består påsken af fem forskellige helligdage og jeg vil hver af disse fem dage bringe en lille kort gennemgang af, hvad hver af disse fem dage oprindeligt betød, lige som jeg i de nærmeste dage også vil bringe et lille indlæg om påskens forskellige symboler.

Lige nu står min elskede Skats første påskekalendergave …

… på vores køkkenbord, imens den venter på, han står op samt får tid til at åbne den og jeg røber næppe for meget, når jeg fortæller, at den indeholder en Blu-Ray, han forhåbentlig ikke har i forvejen.