Dagsarkiv: lørdag, 29. januar 2022, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femte lørdag samt dermed også den syvende fridag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, stormen Malik blæser med cirka sytten meter i sekundet, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi har nået at løbe første mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb femten kilometer, og jeg løb 300 meter, samt høre “Fonk ! Det er lørdag”. Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, putte dag- renovation og papir i de relevante containere, hente en bogpakke hos Q8 på Motelvej, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka 35 minutter og med Wivi i cirka ti minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2022/01/29/0501.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, krebinetter af hakket kalve- og svinekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 60. og januar måned samt dermed også indeværende års 29. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med tolv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle få af dem.

Bogsold


Bøger, Hverdagen, Sold.

Så har jeg lige været hos Q8 på Motelvej, hvor jeg hentede pakken med de fire bøger, jeg i forgårs bestilte fra Bog & Ides netshop, hvilket vil sige tre bøger, der skal bruges som fødselsdagsgaver til Wivi, samt Kasper Colling Nielsens novellesamling “Dengang dinosaurerne var små” …

2022/01/29/0401.jpg

… der var sat ned fra 269,95 til 50,00 kroner.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med elve meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2022/01/29/0201.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på sytten kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tørre, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med ni meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin normale lørdagstur på femten kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2022/01/29/0101.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 60. og januar måned samt dermed også indeværende års 29. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det et år, 37 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.