Dagsarkiv: mandag, 24. januar 2022, 6:30

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af det nøgle gult ( farvenummer GUL ) Strik & Smil – Line ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2022/01/24/0101.jpg

… jeg fik af Heidi den 27. december sidste år, så nu er det klar til at blive omdannet til en rund hæklet gavepose.

Januar holder åbenbart stilen …


Hverdagen, Årets gang.

… for selv om udendørstemperaturen årstiden taget i betrækning er nogenlunde normal her til morgen, da den her i mit område af Roskilde er plus cirka fem grader og vinden blæser med fem meter i sekundet, så er det også mørkt og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der lige nu giver støvregn, ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde.

Så stilen forsætter altså … det er januar, det er mandag, det er gråt, det er koldt, det er mørkt og det støvregner. Måske skulle jeg bare gå i hi og sove lige indtil foråret samt lyset og varmen endeligt lang om længe er vendt tilbage ?

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er mandag den 24. januar 2022 i dag samt at det betyder, det så er lige præcist en hel måned altså 31 dage siden, det var juleaften, samt hvad der er endnu mere vigtigt at huske på, at der nu kun er elve måneder altså 334 dage til, det igen er juleaften ?

Det er nu ikke lige frem noget, der på nogen som helst måder kan stresse mig bare det allermindste, for på nuværende tidspunkt af året har jeg allerede klaret indpakningen af årets pakkekalender inklusiv en gave til både den allersidste lørdag og den allersidste søndag i november samt en gave til både første juledag, anden juledag og tredje juledag til min Skats ældste kusine og alle disse gaver blev afleveret til hende i slutningen af november måned 2020.

Dertil kommer, at jeg også allerede har nået at fremstille eller købe cirka en fjerde af de julegaver, jeg har planlagt at give i år.

En kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fem grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt måske også våd vinterdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets fjerde hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er elve hele arbejdsuger altså i alt kun 55 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.