Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdige med denne runde orange hæklet gavepose …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle orange ( farvenummer 14 ) Cotton Kings 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.
Årets fjerde mandag samt dermed også den sekstende hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, Månen er stået op, min elskede Skat sidder ved sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
I dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb 7,2 kilometer, før han tog frokost samt satte sig ved sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig ved min computer.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge to maskinfulde altså 69 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, talt i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.
… blev en delvis genudsendelse fra i går …
… pomfrits, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg og fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
… vinterens 55. og januar måned samt dermed også indeværende års 24. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten, da det lige nu giver støvregn.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da der støvregner, Solen er ved at gå ned, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 9,2 kilometer.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da der støvregner, Solen er ved at gå ned, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 7,2 kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …
… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt rullepølse.
… vinterens 55. og januar måned samt dermed også indeværende års 24. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Nu er det et år, 37 uger samt et døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …
… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.