Dagsarkiv: torsdag, 20. januar 2022, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje torsdag samt dermed også den fjortende hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 76 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, og papir i de relevante containere, handle ind hos Hobbii i Skomagergade, hvor jeg foretog årets tiende ups, se kunstværket Dysplastic i Rosenhavestræde, handle ind hos Superhelten i Algade, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Føtex, hvor jeg købte to mini Hoptimister, og Panduro Hobby, hvor jeg foretog årets elvte ups, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en time og tyve minutter og med Wivi i cirka tyve minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går, i forgårs og i søndags

2022/01/20/1701.jpg

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små tern, skinkeschnitzler og svinekoteletter, der er skrået i små tern, fintsnittet løg og rødløg, gul og rød peberfrugt, der er skrået i små tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte bulgur ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skiver rugbrød samt masser af vand.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 51. og januar måned samt dermed også indeværende års tyvende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der på trods af det i løbet af dagen har givet masser af nedbør i form af hagl, regn, slud og sne næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Dagens sold


Hverdagen, Sold.

Femte stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Føtex på Ro´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe to forskellige blanke metal nøglering med en lille gul plastik Hoptimist …

2022/01/20/1501.jpg

2022/01/20/1502.jpg

… der var sat ned fra 59,95 kroner per styk til 15,00 kroner per styk.

Årets elvte ups !


Hobby, Hverdagen, Sold.

Femte stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Panduro Hobby på Ro´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe et hobbykit med tre ens træ æbler …

2022/01/20/1401.jpg

… der var sat ned fra 34,95 kroner til 10,00 kroner.

Dysplastic


Hverdagen, Oplevelser.

Andet stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Rosenhavestræde, hvor jeg på Sankt Ols Plads foran Roskilde Museum samt ved siden af skulpturen Ragnarok fandt kunstværket Dysplastic …

2022/01/20/1301.jpg

… i form af en oppusteligt plastikbold, der er beklædt med cirka 4.500 brugte engangsmundbind.

Værket, der er skabt af designer og kunster Christina Bruun Olsson samt kunstner, klimaaktivist og grundlægger af foreningen Skodbevægelsen Bodil Fosgaard, er udstillet som en del af museets aktuelle særudstilling om affaldets kulturhistorie samt bæredygtighed både før og nu.

Årets tiende ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Første stop på dagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Hobbii i Skomager- gade, hvor jeg købte tre nøgler lyselilla ( farvenummer 067 ) Rainbow Glitter Silver ( 95% bomuld og 5% metalliseret polyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram …

2022/01/20/1201.jpg

… der var sat ned fra 20,00 kroner per nøgle til 17,00 kroner per nøgle, og de skal bruges til et par runde hæklede gaveposer.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:56 …

2022/01/20/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.