Dagsarkiv: onsdag, 19. januar 2022, 7:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det et år, 36 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

En lille udviklingsopgave …


Hverdagen.

… kan det, jeg lige så snart, jeg har skrevet dette lille bitte indlæg færdigt, går i gang, hvis på en måde godt kaldes …

2022/01/19/0101.jpg

… for den 1. januar, da min Skat og jeg pillede alt pynten af juletræet, syntes vi begge to, det var en rigtigt god ide at samle alle de løse kroge i låget til en lille papæske. Det synes jeg så bare ikke lige nu, hvor jeg skal til at putte dem på plads, for de har da godt nok traditionen tro filtret sig rigtigt godt sammen og derfor ligger de lige nu i en stor samlet bunke, det er langt mere end svært at få bare en enkelt løs krog ud af.

Enten skal jeg skille dem alle sammen ad nu eller også så skal vi gøre det, når vi skal bruge dem igen i forbindelse med vi pynter årets juletræ, og den sidste mulighed er vel egentlig bare at udsætte løsningen af denne “hyggelige” lille udviklingsopgave. For det skal jo lige som gøres på et eller andet tidspunkt, da vi ikke rigtigt kan bruge krogene, så længe de hænger sammen på denne måde, og hvis jeg gør det i dag, så kan æsken med alle krogene komme med ned i den ene af de tre klare 35 liter Really Useful bokse, hvori vi gemmer glaskuglerne fra Tivoli, juletræstæppet, lyskæderne med mere, før de bliver kørt ud til Shurgard.

Lige midt i arbejdsugen


Hverdagen.

Så er vi sørme allerede nået til indeværende uges onsdag morgen og dermed er i hvert fald min elskede Skat og jeg nået til denne uges tredje arbejdsdag – han på sit job og jeg herhjemme. Så nu begynder vi så småt at kunne få øje på den kommende weekend.

Tiden går godt nok helt vildt hurtigt og indimellem har vi altså begge to lidt mere end almindeligt svært ved at følge med.

En kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka to grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tre grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt måske også våd vinterdag.