Dagsarkiv: mandag, 17. januar 2022, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje mandag samt dermed også den elvte hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder ved sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb 7,2 kilometer, før han tog frokost samt satte sig ved sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig ved min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge to maskinfulde altså 62 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg foretog årets niende ups, samt Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, talt i mobiltelefon med Heidi i cirka fem minutter, med Jens-Erik i cirka fem minutter og med Wivi i cirka et kvarter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at pille grannåle ud af vores juletræstæppe samt støvsuge hele vores lille lejlighed.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går

2022/01/17/3301.jpg

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små tern, skinkeschnitzler og svinekoteletter, der er skrået i små tern, fintsnittet løg og rødløg, gul og rød peberfrugt, der er skrået i små tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte bulgur ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skiver rugbrød samt masser af vand.

Tættere på


Hverdagen, Månens opture.

Lige nu er Fuldmånen ganske langsomt ved at gå op over Astersvej …

2022/01/17/3201.jpg

Lille Nikon og jeg fotograferede det overfor viste billede via badeværelsets åbne vindue klokken lige præcist 16:01, der blev zoomet cirka 50% af det mulige og bagefter blev billedet klippet til kvart størrelse.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:58 …

2022/01/17/2601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.