Da jeg fotograferede dagens allerførste spæde solstråler over Holbækmotor- vejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:22 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:21 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:21 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
Da jeg fotograferede dagens allerførste helt spæde solstråler over Holbækmo- torvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:13 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede dagens allerførste helt spæde solstråler over Holbækmo- torvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:13 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede dagens allerførste helt spæde solstråler over Holbækmo- torvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:13 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:12 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:12 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.
Nu er det et år, 35 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.