Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens begyndede morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:58 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:58 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
Nu er det et år, 35 uger samt et døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …
… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.
… når bilen ikke vil starte, når det batteri, der sidder i bilen, er så fladt, at det via et startkabel ikke kan modtage nok strøm fra et batteri, der er helt nyoplaget, så man kan starte bilen på den måde, og det derfor ender med, at man er nødt til at bytte rundt på de to batterier, før man kan starte bilen samt køre på arbejdet, hvilket så gør, at man kommer hjemmefra et kvarters tid senere end beregnet.
Det var lige præcist det, min elskede Skat oplevede her til morgen, så endnu en gang er han glad for, at han altid er i god tid om morgen, for selv om han også skulle rundt om en benzintank for at hælde benzin på vores lille bil, så nåede han stadigvæk at møde på jobbet til tiden i morgens.
… at når det nu allerede er over tyve måneder siden, Poul døde, at jeg så stadigvæk ikke har taget eller kan tage mig sammen til at slette hans telefonnumre i min mobiltelefons telefonbog ?
For inderste inde ved jeg jo udemærket godt, at jeg aldrig nogensinde mere kommer til at ringe til ham eller sende en mms eller sms til ham.
For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Poul Eremits dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Poul Eremits dag, han blev født i år cirka 229 og han døde som 113 årig i år cirka 342. Han var for øvrigt ud af en rig kristen familie, der boede i den egyptiske by Theben.
På grund af kejser Decius grusomme kristenforfølgelser flygtede Poul Eremit som 22 årig ud i ørknen, hvor han levede de næste 90 år af sit liv som eneborer altså som eremit i en hule.
Ifølge legenden spiste Poul Eremit de første cirka tyve år af sin tid som eremit ude i ørken udelukkede palmernes frugter, men så begyndte en tam ravn pludseligt at bringe ham et halvt brød hver morgen, så han dermed fik lidt kostforandring.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så skal Solen allerhelst skinne i mindst så lang tid på Poul eremits dag, at en kælling med ti tommelfingre kan nå at sadle en hest, for så vil der være gode chancer for, at det bliver et godt vækstår.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt saltkød.
Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.
Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt måske også våd vinterdag.
… og så var årets anden hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.
Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er tretten hele arbejdsuger altså i alt kun 65 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.