Nu er det et år samt 34 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… bliver nok 100% identisk med mit nytårsforsæt, når jeg får det skrevet, men da de fire ønsker for indværende år alle som en bliver noget, jeg ikke rigtigt har nogen som helst form for indflydelse på, vil jeg her love mig selv noget, jeg rent faktisk har indflydelse på og som derfor måske også bliver opfyldt.

Mit allerførste løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at læse mindst tolv bøger altså i gennemsnit en bog om måneden, men de skal alle som en læses fordi jeg har løst til at læse dem og ikke fordi jeg bliver skadet eller syg, så jeg ikke kan foretage mig ret meget andet end at læse.

Mit andet løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at fremstille mindst seks af alle mine mange meget forskellige hobby- samt hæklekit altså i gennemsnit et færdigfremstillet hobby- eller hæklekit hver anden måned.

Mit tredje løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at brodere mindst tre projekter altså i gennemsnit et hver fjerde måned og da mange af de broderikit, jeg har liggende, er så små, at de kan broderes på nogle få timer, så burde også dette løfte være til at overhold.

Mit fjerde løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at finde min symaskine og som minimum nå at aflive bunken med reparationstøj. Jeg ved udemærket godt, hvor min symaskine befinder sig, men jeg skal havde ryddet op samt sortere i en hel masse ting, der står foran den, før jeg kan få fat på den samt dermed også komme til at bruge den.

Dertil kommer, at jeg i løbet af indeværende år vil prøve på at få styr på alle mine mange hobby- og håndarbejdsblade og bøger, for lige nu befinder de sig både i arbejdsværelset, i soveværelset, i stuen samt i de tre af de fire lejet rum hos Shurgard i Roskilde, og jeg kan som reglen aldrig finde lige præcist det blad eller den bog, jeg har i tankerne, når jeg gerne vil i gang med at fremstille noget fra det eller den.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Nytårsny, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de helt aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

Årets allerførste nymåne bliver kaldt for Nytårsny og i år falder den så i dag, hvor Månen klokken lige præcist 19:35 er allermindst synlig på himlen, hvorefter den så igen bliver tiltagende altså på vej til at blive fuld.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er alle nymåner magiske og derfor må årets allerførste nymåne altså Nytårsny være ekstra magisk. Man mente, at Nytårsny er den af årets nymåner, der går højest i sky og dybest i dy, hvilket skyldes, at den falder på det tidspunkt i midvinterens hjerte, hvor frosten som oftest går dybest i jorden og himlen er klarest.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er det derfor meget vigtigt, hvor man befinder sig, hvem man er sammen med og især hvad man gør samt holder, når man ser årets allerførste nymåne.

For eksempel må man ikke stå under et tag altså befinde sig indendørs, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, for så kommer man til at lide af hovedpine resten af året. På Bogø mente man, at hvis man står under et tagskæg, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, så dør man inden året er gået.

Hvis man står op, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, er det et helt sikkert tegn på, at man kommer til at blive boende det nuværende sted resten af året, kommer man derimod til at få øje på årets allerførste nymåne, imens man går eller køre, så er det et helt sikkert tegn på, at man kommer til at flytte til et nyt sted i løbet af indeværende år.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bonde samfund så kan årets allerførste nymåne altså Nytårsny hjælpe en med at få lidt indflydelse på, hvordan det nye år bliver, hvis man tager et stykke brød i den ene hånd samt en mønt i den anden hånd og gå udenfor, hvor man så skal stille sig og se op mod den nye måne, imens man tre gange siger: “Nytårsny, lad mig aldrig i dette år have mindre, end hvad jeg nu har hos mig!”, for så kommer man ikke til at mangler penge eller sulte i resten af det nye år, hvilket jo især den gang var meget vigtigt, da hele hustanden altså både mennesker og dyrs overlevelse jo kom an på, hvordan årets høst blev.

I det gamle danske bondesamfund når man gik i seng ved Nytårsny, gjorde de unge piger næsten det samme, som de ville gøre Hellig Tre Kongers nat, for inden de gik i seng, gik de udenfor, hvor de stillede sig at se op mod den nye måne, imens de sagde dette vers …

“God aften, god aften, du hellige ny,
for mig skinner du nu så dejlig,
er der nogen i verden, der er født og båren
og også kåren til min ægtemage,
da lad ham i denne nat stande udenfor
min seng udi drømme”.

Som allerede skrevet så mente man i det gamle danske bondesamfund, at alle nymåner er magiske samt at hvis man skal starte på noget nyt, så vil det være mest sandsynligt, at det lykkedes, hvis det bliver starte ved nymåne, så derfor mente man også, at det ville være endnu bedre at starte på noget nyt ved Nytårsny. Den gang var det dog ikke så meget noget, man lovede sig selv at gøre, men mere noget man håbede på ville eller ikke ville ske i løbet at det nye år.

Man ved ikke helt med sikkerhed, hvornår Nytårsnys bønner og ønsker blev erstattet af traditionen med nytårsforsætter, der for langt de fleste vedkomme meget snart vil blive droppet igen, men måske skyldes det, at de var alt for omfattende eller også at de blev startet for tidligt altså før Nytårsny.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om anden til sjette nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Nu til dags betragter vi anden januar samt de fem efterfølgende dage som værende helt almindelige hverdage, men i det gamle danske bondesamfund hed de stadigvæk niende dag jul, tiende dag jul, elvte dag jul, tolvte dag jul samt trettende dag jul, der jo også er Hellig Tre Konger, altså henholdsvis den niende, tiende, elvte, tolvte samt trettende dag efter første juledag. Rent faktisk blev også disse fem dage betragte som julehelligdage og altså dermed værende i forlængelse af helligdagene før nytår.

Efter nytårsdag var man dog ikke helt så nøjeregnende med hensyn til overholdelsen af helligdagene for der var jo mange meget forskellige daglige pligter, der bare skulle klares, men som reglen afsluttede man arbejdsdagene lidt tidligere end normalt og om aftener morede man sig med forskellige former for leg, spil samt underholdning i de såkaldte julestuer rundt omkring på gårdene. Det var så godt nok især børnene samt de helt unge, der havde tid til den slags unødvendige fornøjelser.

Der er mig bekendt pudsig nok ikke tilknyttet nogen som helst former for varsler i forbindelse med disse allersidste fem juledage ud over at, sådant som vejret er niende juledag, vil det blive i årets niende måned, sådant som vejret er tiende juledag, vil det blive i årets tiende måned, sådant som vejret er elvte juledag, vil det blive i årets elvte måned og sådant som vejret er tolvte juledag, vil det blive i årets tolvte måned, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.