… min elskede Skat og jeg ser ud ad vinduet i badeværelset, køkkenet samt soveværelset, at vi kan se en meget flot regnbue, men for lidt siden kunne vi, så derfor fotograferede jeg den …
… via soveværelsets lukkede vindue. Desværre var den lige så pludseligt væk, som den var kommet, men jeg nåede dog trods alt at fotografere den.
… sammen med lidt nyt læsestof …
… for da min elskede Skat kom hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, havde postbudet sørget for, at det sidste nye nummer af Uncut lå i vores postkasse.
… årets 288. efterårets 45. samt oktober måneds femtende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Nu er det et år, 22 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… får min Skat og jeg til al held mulighed for at holde i år også selv om min Skat kommer til at holde en enkelte flexfridag i midten eller slutningen af næste måned, så vores lille bil kan komme til det årlige serviceeftersyn på værkstedet, vi kommer så bare ikke til at holde efterårsferie uge 42, der jo er skolernes efterårsferie.
For i dag, når stort set alle landets skolesøgende lige fra børnehavekassen til det afsluttende år på universitet forlader deres uddannelsessted, tager de hul på årets efterårsferie, og for rigtigt manges vedkommen har også deres forældre samt bedsteforældre sørget for at tage ferie i hele eller en del af næste uge. Så det er altså ikke helt uden grund, at dagen i dagen bliver kaldt for en af årets helt store udrejsedage med rigtigt meget trafik på stort set alle veje.
Allerede fra i eftermiddag af står diverse forlystelsesparker, handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, så alle de mange, der er mere eller mindre tvunget til at holde efterårsferie i den kommende uges tid, kan benytte sig af.
På en måde er det jo rigtigt godt, at der er nogen, der hellere end gerne vil sørger for, at de rigtigt mange efterårsferieholdende ikke kommer til at få mulighed for at kede sig i den kommende uges tid, men på den anden side så finder jeg det også ret så skæmmende, at folk både børn så vel som vokse i dag ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at beskæftige sig selv. At de meget kort skrevet er ved at kede sig mere eller mindre ihjel eller de som minimum er ved at kede deres bagdel i laser, hvis de ikke lige har en eller anden form for beskæftigelsesvejleder i den ene hånd samt en eller anden form for støttepædagog i den anden hånd.
Måske skyldes min yderst nedladende holdning over for alle dem, der simpelthen bare ikke kan eller vil beskæftige sig selv, at jeg er vokset op med en mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen siden har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, der simpelthen bare ikke var i stand til at underholder sig selv i meget mere end maximalt fem sekunder ad gangen, før hun igen skulle bekræftes, beundres samt underholdes.
Rent faktisk var det så slemt, at jeg aldrig nogensinde kunne få lov til at gå på toilettet, uden min mor skulle med, og jeg skulle også altid med hende på toilettet, så jeg kunne underholde hende, imens hun forrettede sit nødtørft, hvilket jo så nok også er årsagen til, at jeg i dag holder så utroligt meget af at være alene samt foretage mig ting uden andres indblanding samt tilstedeværelse.
For 22. år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hedvigs dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Hedvigs dag, og kvinden, dagen er opkaldt efter, hed oprindeligt Jadwiga, men lige som med så mange andre bibelske samt historiske navne blev det i Danmark ændret til et mere danskklingende navn og derfor kom hun til at hedde Helvig.
Sankt Hedvig var en klostergrundlægger med meget mere, der var i stand til at se ind i fremtiden, og ud over dette ved man egentligt ikke ret meget mere om hende, end at hun levede i Schlesien samt at hun døde omkring år 1243.
I det gamle danske bondesamfund forbandt bønderne Sankt Helvigs dag og Sankt Gallus dag, der falder i morgen altså den 16. oktober, med følgende varsel “Er Hedvig våd og Gallus tør, så kan man så rug i både mose og kær“.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt okseculotte, der er pyntet med lidt friskkværnet salt.
Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka elve grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tolv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.
Vinden blæser forsat med otte meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en halvlun, overskyet samt også våd efterårsdag.
… allerede nået til år 2021s 288. dag samt 42. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 42. hele weekend.
… for intet kom til at gå lige præcist sådant, som min Skat og jeg håbede på samt som vi havde planlagt, så i dag, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi ikke hul på vores en uge og to dage altså i alt ni dage lange efterårsferie, da den indtil videre er blevet udsat en uges tid.