Dagsarkiv: onsdag, 13. oktober 2021, 21:45

Rund lyserød-rød-rødbrun hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdige med den tredje runde lyserød-røde-rødbrune hæklet gavepose …

2021/10/13/1301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har kun brugt et nøgle lyserødt-rødt-rødbrunt ( farvenummer 7 ) Rainbow 8/4 Organic ( 100% økologisk bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 41. onsdag samt dermed også den 48. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Selvom min Skat har fået det lidt bedre, valgte han i morges at tage en dag mere hjemme, så han er kommet nogenlunde ovenpå igen, før han igen tager på arbejdet og han har cirka halvdelen af dagen ligget i sin seng og resten af tiden siddet foran sin computer.

Dertil kommer, at han også har nået at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter sin morgenmad, frokost og aftensmad i går, vores morgenmad i dag samt sin frokost frokost i dag.

For mit vedkommen har det været en rigtigt dum onsdag, for jeg har igen i dag været så syg, at jeg har sovet det meste af dagen væk.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 286. efterårets 43. samt oktober måneds trettende af slagsen over Køge- vej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:22 …

2021/10/13/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:21 …

2021/10/13/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.