Dagsarkiv: onsdag, 6. oktober 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 40. onsdag samt dermed også den 43. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:45 timer, bagefter var han til en halv times ekstra træning, før han var til kontrol hos sin fysioterapeut og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 11 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, besøge Lisbeth, handle ind hos Hobbii, hvor jeg foretog årets 71. ups, Normal samt Søstrene Grenes, hvor jeg foretog årets 72. ups, i Skomagergade, hente gratis musikblade hos Roskilde Bibliotek, handle ind hos 7-Eleven ved stationen, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka fem kvarters tid, med Jens-Erik i cirka fem minutters tid, med Lisbeth i cirka tre kvarters tid og med Wivi i cirka tyve minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 18:13 …

2021/10/06/0601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Der er dømt sofahygge …


Hverdagen, Sold, Ænder.

… sammen med lidt nyt læsestof …

2021/10/06/0301.jpg

… for under dagens kombineret gå- og indkøbstur hentede jeg det nye nummer af Gaffa og det nye nummer af Groovy hos Roskilde Biblioteket samt købte det nye nummer af Anders And Classic og hentede det nye nummer af Ud & Se hos 7-Eleven ved stationen.

Årets 72. ups !


Hobby, Hverdagen, Sold.

Femte stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Søstrene Grenes i Sko- magergade, hvor jeg lod mig friste til at købe to forskellige pakker med hver otte meget tynde grønne træ blade, hvoraf et af hvert slags kan ses her …

2021/10/06/0201.jpg

2021/10/06/0202.jpg

… der kostede 8,48 kroner per styk.

Årets 71. ups !


Garn, Hobby, Hverdagen, Sold.

Fjerde stop på dagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Hobbii i Skomager- gade, hvor jeg lod mig friste til at købe to nøgler petunia pink ( farvenummer 87 ) Rainbow Glitter Gold ( 95% bomuld og 5% polyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram …

2021/10/06/0101.jpg

… der kostede 18,00 kroner per nøgle, samt en pakke med seks træknapper med Anden Anders …

2021/10/06/0102.jpg

… og en pakke med seks træknapper med Anden Dotti …

2021/10/06/0103.jpg

… der kostede 29,00 kroner per pakke.