Årets 25. torsdag samt dermed også den 23. hverdag efter vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfuld altså 72 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Netto og Lidl på Holbækvej, Aldi på Søndre Ringvej samt Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka tyve minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Nu er det et år, seks uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Her til morgen vågnede min Skat og jeg igen med hovedpine samt kvalme, hvilket skyldes den “dejlige” duft af røg fra de mange bål med haveaffald, der blev afbrændt omkring vores bebyggelse i går aftes samt i nat.

Stanken er godt nok ikke lige så stræk som da Solum fra lørdag den 19. september 2020 i samtlige af døgnet 24 timer i over ti uger afbrændte en stor bunke med haveaffald, men den er der og den er ikke til at tage fejl af.

Og så er det, at jeg gerne vil have at vide, hvordan man i år 2021 på nogen som helst måde stadigvæk kan forsvarer det enormt store helt unødvendige udslip af CO2 samt diverse miljø- og sundhedsskadelige partikler på grund af en tåbelig importeret tradition, der skyldes en mindst lige så tåbelig importeret religion ?

Det er i allerhøjeste grad på tide, at bålafbrændingen til Sankt Hans lige som affyringen af fyrværkeri til nytår af hensyn til miljøet og vores allesammens helbred bliver afskaffet så hurtigt som over hovedet taget muligt og hellere i dag end i morgen !