… årets 166. samt både sommerens og juni måneds femtende af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 21:21 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.
… årets 166. samt både sommerens og juni måneds femtende af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 21:21 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.
… årets 166. samt både sommerens og juni måneds femtende af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 21:20 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.
Årets 24. tirsdag samt dermed også den sekstende hverdag efter vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
I dag var min Skat på arbejdet i 7:30 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da vi kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 31 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, H & M samt Panduro Hobby, hvor jeg foretog årets 41, ups, handle ind hos Danmission, Igen, Lidl og Netto på Københavnsvej samt Jim & Fix på Industrivej, gå over til FysioCenter Roskilde, hvor jeg sad i vores lille bil, imens min Skat blev færdig med sin træning, så vi kunne følges ad hjem derfra, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka 35 minutters tid og med Wivi i cirka 20 minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at pakke to sorte 31 liter plastik SmartBokse.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.
… blev en delvis genudsendelse fra i går og i forgårs …
… små halveret ovnbagte kartofler, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg, fint revet løg og fint revet rødløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
Allerførste stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Panduro Hobby på Ro´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe en pakke med syv forskellige Halloween inspireret plastik knapper …
… der var sat ned fra 54,95 kroner til 20,00 kroner.
… en lun flækket nyristet rugbrødsbolle med ost.
… og så jeg lagt alt det garn, jeg har fået eller købt i løbet af det sidste halvanden års tid, ned i to sorte 31 liters plastik SmartBokse …
… så det ikke når at bliver støvet, før jeg kommer til at fremstille noget af det.
Nu er det et år, fem uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Valdemarsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Valdemarsdag er en dansk national festdag til minde om den danske konge Valdemar Sejr, der også er kendt som Valdemar Den Anden, hans far var for øvrigt kong Valdemar Den Første. Kong Valdemar Sejr kæmpede samme med venderne og sejrede over esterne under slaget ved Lyndanisse i Estland i år 1219.
Den folkelige overlevering og senere flere skriftlige beretninger har sat Dannebrog i forbindelse med dette slag. Flagets uventede tilsynekomst i den stærke blæst “som sendt fra himmelen” opilede den hårdt trængte kong Valdemar Sejr til den endelige sejre, og lige siden dette har Dannebrog været danskernes nationale symbol.
Legenden stammer fra Christiern Pedersens danske krønike fra begyndelsen af 1520erne samt fra franciskaneren Peder Olsen, der i 1527 knytter begivenheden til det ovenfor nævnte slag.
Baggrunden for legendens tilblivelse er formentlig kong Hans nederlag i Ditmarsken i år 1500, hvor flaget gik tabt for senere at blive tilbageerobret af Frederik Den Anden i 1559, hvorefter Dannebrog blev ophængt i Slesvig Domkirke.
Det er altså kong Valdemar Den Andens sejre over esterne samt Dannebrog, vi fejer i dag. Dannebrog anses for øvrigt for at være verdens ældste nationalsymbol.
Valdemarsdag kaldes også for Genforeningsdag, hvor man fejrer, at Sønderjylland i 1920 blev genforenet med Danmark ved en folkeafstemning.
Den symbolske indlemmelse af Nordslesvig i Danmark skete med Christian Den Tiendes ridt over grænsen ved Frederikshøj den 10. juni 1920 og ved den store genforeningsfest på Dybbøl Banke den 11. juni 1920. Den 15. juni 1920 skete den formelle overdragelse af Nordslesvig til Danmark, hvor også den nye grænses forløb tværs over Sønderjylland blev indført. De danske embedsmænd i området tiltrådte for øvrigt deres stillinger dagen efter.
For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Veits dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Veits dag eller på dansk Sankt Vitus dag og ifølge legende blev han født i år cirka 290 og han døde i år cirka 303, da han som kun tolvårig led martyrdøden under kejser Diocletians forfølgelse af kristne.
Man ved ikke ret meget om Sankt Veits udover, at han er en af de fjorten såkaldte nødhjælpere samt at han skal være særlig god til at hjælpe børn og unge samt mod epilepsi og kramper. Dels på grund af dette samt på grund af den senmiddelalderlige tyske praksis med at danse foran hans statue, huskes han nok bedst som navngiver til den hysteriske lidelse sanktvejtsdans, der i det meste af middelalderen hærgede i Europa.
Sankt Veits er for øvrigt de nerve- samt sindslidendes skytshelgen.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så vil regn på Sankt Veits dag give regn i tredive dage og regn på Sankt Veits dag vil fordærver byggen.