Dagsarkiv: søndag, 13. juni 2021, 21:45

Stor flad gul hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den tredje flade store gule hæklet gavepose …

2021/06/13/1101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt tre nøgler gult ( farvenummer 82 ) Rainbow 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens syvende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:18 …

2021/06/13/0701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 24. søndag samt dermed også den tredje weekend efter vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 7:45 tiden tog os sammen til at køre til Svoger- slev, hvor vi handlede ind hos Svogerslev Bageri, Meny og Netto, hvor jeg foretog årets 40. ups. På hjemvejen handlende vi ind hos Lidl på Holbækvej og da vi kom hjem, startede vi med at aflevere alle de varer, vi havde købt med for vores under-underboer, før vi hjælpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt har andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver, få fortaget en PCR-tekst samt støvsuge hele vores lejlighed og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge to maskinfulde altså 23 stykker tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skaffe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, snitte ni peberfrugter, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka ti minutters og med Wivi i cirka ti minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte sin aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/06/13/0501.jpg

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg, fint revet løg og fint revet rødløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Snitte, snitte, snitte …


Hverdagen, Mad.

I dag solgte Lidl på Holbækvej tre peberfrugter for 12,00 kroner, så derfor købte vi tre hold altså ni af dem …

2021/06/13/0301.jpg

… der blev vasket og tørret, før jeg skar dem i små tern samt bagefter puttede dem ned i hver sin to-liter frostpose …

2021/06/13/0302.jpg

… derefter blev de puttet i fryseren, så de næste ni gange vi skal bruge en fint- snittet peberfrugt til en gryde-, pande- eller wokret, behøver vi ikke at huske at købe en peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at snitte den, for vi kan nøjes med at tage en af de ni poser med fintsnittet peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.