Nu er det 32 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Dagens pakkekalendergave fra Heidi …

… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …

… indeholdte denne polyresin julemand …

… der har så travlt med at fordele årets julegaver, at han er ved at falder på det isglatte fortorv, samt fire små søde brune polyresin ugler, hvoraf den ene kan ses her …

… der sangens kan sidde på en lille træskub i et af vores vinterlandskaber, hvis jeg nå altså at fremstille den slags i år.

… så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste lørdag samt dermed også til denne uges weekend og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som absolut minimum skal nå i løbet af denne weekend.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse to små gaver …

… for den er den nittende gave i årets pakkekalender fra Heidi.
 
 
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er den nittende gave i årets pakkekalender til min Skat fra mig.