Dagsarkiv: tirsdag, 1. december 2020, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 48. tirsdag samt dermed også den 32. hverdag efter vores fem dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt tiramisu, før han gik i gang med at læse sine fødselsdagskort samt åbne sine fødselsdagsgaver.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 26 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med Jytte i cirka en times tid og med Wivi i cirka ti minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Da min Skat og jeg havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev til to meget forskellige retter, da min Skat fik resten fra i går

2020/12/01/0701.jpg

… rispande ala Peter ( hakket svinekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), samt nogle skiver rugbrød og jeg fik …

2020/12/01/0702.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget svinemørbrad.

Dagens høst


Hverdagen.

Da min elskede Skat kom hjem fra arbejdet med efterfølgende træning og han havde fået både kakaomælk, frokost samt tiramisu, gik han i gang med at åbne alle sine mange spændende fødselsdagsgaver samt læse sine fødselsdagskort og da han har det lige som mig, for jeg kan også godt lide at bruge lidt tid på at pakke ud, kigge på pakkens indhold samt måske prøve det, før der bliver taget hul på den næste pakke, så tog det ham næsten halvanden times tid, før han havde fået det hele pakket ud og stillet det over på spisebordet, så han kunne få et overblik over dagens høst …

2020/12/01/0601.jpg

… der er godt nok også mange spændende ting imellem hans gaver og jeg tror eller rettere jeg ved, at han blev rigtigt glad for det alt sammen.

Herfra skal der lyde et rigtigt stort tak til alle jer, der på den ene eller anden måde har været med til at fejre samt huske min Skats fødselsdag i dag.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… årets 336. og 31. sidste samt både decembers måned og vinterens allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 336. og 31. sidste samt både decembers måned og vinterens allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 29 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.