Dagsarkiv: mandag, 20. januar 2020, 9:00

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 51. og januar måned samt dermed også indeværende års tyvende af slagsen over Holbækmotorvejen …

2020/01/20/0301.jpg

… forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, Solen endnu ikke er stå op, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2020/01/20/0201.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag


Hverdagen, Årets gang.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag, jeg her vil bringe et par tre små udklip fra …

I dag er det Sankt Fabians dag.
Ifølge legende blev Sankt Fabian i år 236 udnævnt til pave Fabian den 1., da en flok kristne var forsamlet i Rom for at vægle en ny biskop, pludseligt satte en due sig på Fabians hoved og på trods af at han var en fremmed i byen samt at der var flere kendte mænd imellem kandidaterne til det ledige embede, så tog man det som et tegn på, at han skulle udpeges til det høje embede, hvilket han besad frem til sin død den 20. januar 250.

Det siges, men det vides dog ikke med sikkerhed, at pave Fabian den 1. døbte kejser Philip Araberen og hans søn, at han stod for byggearbejdet i katakomberne, at han styrkede kirkens organisering i Rom samt at han udnævnte embedsmænd til at registrere martyrernes bedrifter.

Rent faktisk ved man ikke ret meget med sikkerhed om pave Fabian den 1., men der er dog tegn på, at hans embedsperiode havde stor betydning i den kristne kirkes tidlige historie samt at han blev højt værdsat af Cyprianus, der var biskop af Karthago.

Pave Fabian den 1. led martyrdøden under kejser Decius forfølgelser af kristne den 20. januar 250, og han blev begravet i Callistus katakomber, hvor der er fundet et mindesmærke for ham.
 
 
I dag er det også Sankt Sebastians dag.
Ifølge legende var Sankt Sebastian officer i kejser Diocletians hær af livvagter samt hemmelig kristen, men da dette i år 286 blev afsløret, blev han dømt til døden ved skydning og derfor blev han overgivet til mauretanske bueskytter, der bandt ham til et træ samt efterfølgende gennemborede ham med pile, men på trods af at han blev ramt af adskillige pile, så døde han ikke.

Det siges, at en enke plejede ham tilbage til livet, men at kejser Diocletian endnu en gang dømte ham til døden og denne gang skulle han dræbes af kølleslag. Bagefter blev Sankt Sebastians lig smidt i en kloak, hvor det blev fundet af en from kvinde, der drømte, at Sankt Sebastian bad hende om at begrave hans lig i nærheden af katakomberne.
 
 
I det gamle danske bondesamfund troede man, at safterne begynder at stige i alle væksterne på Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag og det er jo rigtigt dejligt at vide, at på trods af vinternes frost og sne, så er forårets godt nok meget langsomt så småt ved at ankomme til vores breddegrader.

En kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka to grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tre grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd vinterdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets tredje hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er elve hele arbejdsuger altså i alt kun 55 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.