Det er mandag samt den tredje dag i vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie, så derfor skulle min Skat og jeg ikke op til normalt tid i dag, men det kom vi, for den ene af vores tre røgalarmer har lige siden klokken 4:00 sagt: “Bip !” med jævne mellemrum og ved 4:30 tiden gad vi ikke længere at høre på dens bipperi.
Nu er den blevet helt stille igen, for den har fået et nyt batteri, og vi er begge to stået op på det tidspunk, vi normalt står op på hverdagene, så i dag får vi i hvert fald rig mulighed for at få noget ud af vores morgen, og så er vi begge to glade for, at røgalarmens bipperi kun skyldes, at den trængte til et nyt batteri.